De der bøger, hvor man helt automatisk sætter farten ned, når man nærmer sig de sidste sider, fordi man som læser godt ved, at nu er historien desværre snart slut. Sådan en bog er Den italienske arv.

Jeg havde hørt godt om bogen på forhånd, men synes at den var temmelig længe om at komme i omdrejninger. Men heldigvis blev jeg ved med at læse, for det er en bog, der bliver hængende i bevidstheden længe efter.

Vi starter i Toscana i 1944. Bomberne falder over de italienske landsbyer og den unge soldat Ulysses Temper møder den midaldrende kunsthistoriker Evelyn Skinner. Hun er der for at redde vigtige malerier ud af ruinerne og deres møde får konsekvenser for meget af det der sker i deres liv fremover.

Efter krigen er Ulysses tilbage i London i miljøet omkring den lokale pub. Han håber at slå sig ned og stifte familie, men hans liv tager noget af en drejning, da han pludselig arver et hus i Italien. Her ender han med at slå sig ned og stifter også en slags familie, men en familie af den slags man selv vælger eller som livet vælger for én, men som ikke nødvendigvis er blodsbeslægtet.

I den her roman finder du den skønneste underfundige stemning af kærlighed og glæde, venskab og sorg tilsat et drys italiensk charme. Den bliver aldrig sentimental eller pladderromantisk, men er bare en god, varm fortælling.

Hele den historiske vinkel er fint flettet sammen med personerne og der skal noget til, hvis man ikke flere gange undervejs får en klump i halsen. Kunst, kærlighed og venskaber spiller en betydelig rolle.

Den italienske arv er skrevet af Sarah Winman, der er britisk forfatter og skuespiller. Hun har skrevet flere bestsellere og denne bog er hendes fjerde roman.

Sarah Winman, Den italienske arv, på dansk ved Christian Lundager, Hr. Ferdinand, 475 sider, 2022