// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Alek Popov: Hundene flyver lavt
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Alek Popov: Hundene flyver lavt

Skrevet af den 1. januar 2023 – 06:28Ingen kommentarer

Det er ikke voldsomt mange bulgarske forfattere, der bliver oversat til dansk, men heldigvis har vi nu ’Hundene flyver lavt’, udgivet af Jensen & Dalgaard. Der er tale om en skøn humoristisk fortælling om to brødre, Angel og Ned. Ved historiens start er deres far, som har klaret sig godt i USA, afgået ved døden, og hans aske er sendt hjem til Bulgarien i en plastikboks.

15 år senere har Ned og Angels liv taget forskellige drejninger. Ned er rejst til USA og knokler som en gal for at score den store gevinst og blive en ægte ’SBU’ – succesfuld bulgarer i udlandet. Ned bor i Bulgarien og ernærer sig som forlægger og forfatter.

Men de bytter plads – Ned må tage til Bulgarien for at klare en sag med en kollega, der er blevet småtosset, og Angel prøver lykken i USA, blandt andet som hundelufter. Man følger de to brødre skiftevis i selvstændige kapitler, og gennem romanen går en rød tråd. Kan de to virkelig stole på at faderen er død, eller stikker der mon noget under?

Det er kulørt, underfundig historie med masser af lune, men også med en alvorlig undertone, der blandt andet kommer til udtryk i en civilisationskritik, dels over for det kapitalistiske USA, dels over for den generelelle globalisering, der ikke har været god mod østeuropæere. Der er ligeledes tankevækkende passager og forholdet mellem fædre og sønner, om udlængsel og om ikke rigtig at høre til noget sted, hverken i hjemlandet eller i de nye omgivelser.

Romanen veksler fint mellem det barokt humoristiske, og de mere alvorlige emner. ’Hundene flyver lavt’ er et godt bekendtskab, og man kan håbe, at andre af Popovs roste bøger kan finde vej til danske læsere.

Aleg Popov: Hundene flyver lavt. Jensen & Dalgaard, 362 sider. Oversat af Helle Dalgaard, august 2022

Der er lukket for kommentarer.