// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Henriksen og Anders Larson: Vilters leksion over børnebandeord – Bandeord du ikke får skældud over og historierne bag dem
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Lars Henriksen og Anders Larson: Vilters leksion over børnebandeord – Bandeord du ikke får skældud over og historierne bag dem

Skrevet af den 17. november 2022 – 06:26Ingen kommentarer

Bander dine børn også? Så er der hjælp at hente her. I dette leksikon præsenteres nemlig en hel masse børnebandeord, som ikke er lige så grimme, som dem børn ellers ynder at bruge.

Men endnu vigtigere: Udover inspiration til, hvad man ellers kan sige end de der grimme ord, der godt kan gøre andre kede af det, så er dette leksikon en fantastisk mulighed for at få talt med dit barn om de følelser, der ligger bag, når han eller hun bander.

Bogen er inddelt i kategorier, som jeg startede med at læse højt for min otte årige, så han kunne vælge, hvor vi skulle starte.

Kategorierne er for eksempel ”Til når man slår sig (sygt meget)”, ”Til når man er sur eller faktisk rasende” eller denne her, som min otte årige med det samme sagde ”den tager vi!” til; ”Når man vil slå igen uden at skade nogen”.

Den kategori ræsonnerede med det samme med hans store trang til at ”gøre gengæld”, når nogen gør noget, selvom han ved, at man ikke skal. Så dér startede vi. Og det udløste en super samtale.

Hver kategori starter med en lille introduktion til den følelse, der opstår, og hvad der for eksempel kan være gået forud, og så kommer den så med nogle forslag til børnebandeord, man kan bruge i de situationer. Og så kommer der en sjov historie om, hvor ordet stammer fra.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at ordene sætter sig ret meget fast hos mit barn. Men jeg er vild med den snak, jeg havde med min dreng, da vi læste den. Det var som en katapult til at snakke om de følelser og situationer, der ellers godt kan være svære. Og så grinede vi lidt af nogle af ordene, for eksempel ”What the Fister”, ”Stinkopat” og ”Hold din kajkage”.

Jeg vil anbefale den til alle forældre, der søger en genvej til at få talt med sit barn om svære følelser og reaktioner (og bandeord, men det er faktisk sekundært) og den er også virkelig oplagt til pædagoger for store børnehavebørn og eller klasselæreren i indskolingen.

Lars Henriksen og Anders Larson: Vilters leksion over børnebandeord – Bandeord du ikke får skældud over og historierne bag dem, Muusmann forlag, juni 2022, 113 sider.

Der er lukket for kommentarer.