I ti år har vi haft en bestand af ulve i Danmark. Til stor begejstring for nogle, og stor bekymring og modvilje fra andre. Det fredede dyr vækker stærke følelser, og for to et halvt år siden erkendte en borger i Sydjylland, at han havde skudt og dræbt en ulv. Hans søn, som sad i en traktor ude på en mark, følte sig truet, og det fik farmand til at skyde.

Konflikten mellem mennesket, den vilde natur og dyrene i den, er klassisk, og det er da også emnet for Rochettes stemningsfulde tegneserie ’Ulven’. Her møder vi den egenrådige, bistre jæger og fårehyrde Gaspard, som må forsvare sin fåreflok mod ulvens gentagne angreb. Det ender tragisk, da fårene i panik styrter sig ud over en klippegrund, og herefter skyder Gaspard ulven. Men dens unge overlever og vender tilbage for at hævne drabet.

Det er i hvert fald Gaspards tolkning, og det bliver en kamp på liv og død. For Gaspard vover sig ud i de sneklædte bjerge for at få afsluttet striden. Det er et barskt og koldt miljø, hvor såvel ulv som jæger har svært ved at overleve. Hvad det ender med, skal ikke afsløres her, men der opstår dog en form for symbiose mellem de to, og fortællingen bliver en fabel om samhørighed mellem dyr og mennesker og begge parters forhold til naturen.

Store dele af tegneserien er holdt i grålige toner, idet vi jo er i bjergmiljø. Det skaber en vis kulde og ensformighed på siderne. Det er ikke detaljerede tegninger, men let karikerede og stiliserede illustrationer. I lange passager taler tegningerne for sig selv uden nogen forklarende tekst eller citater fra personerne. Det lykkes fint for Rochette at drive historien frem på denne måde, så vi har afgjort at gøre med et spændende bekendtskab.

Jean-Marc Rochette: Ulven. Fahrenheit, Faraos Cigarer. 112 sider. Oversat af Anders Juel Michelsen, april 2022