Det er en mørk og dyster roman, som statsminister Mette Frederiksens tidligere taleskriver debuterer med. Hovedpersonen Andersen har mistet sin søn Frederik, og hans ægteskab er gået i stykker. Han er sygemeldt fra jobbet, lider af paranoia og stress, dulmer smerten med rigelige mængder øl og vin. Så kort sagt, Andersen er på vej ned. Venlige sjæle har rådet ham til at skrive brev til Frederik, men det lykkes ham ikke.

I sin jagt på at genfinde meningen med livet og komme på sporet af, hvad der skete med Frederik, bevæger Andersen sig søgende ud i et København, der er ham fremmed og truende. Butikkerne tillader ikke, at han kommer ind. Restauranterne nægter at servere for ham, og han bliver forfulgt af grupper af unge mænd.

Andersen er blevet en paria, en person, der ikke længere er plads til i det danske samfund. Og det er han, fordi han ikke er medlem af Brodenberg Bevægelsen. Danmark har på få år fået en magtfuld og hastigt voksende organisation, der er i fuld gang med at skubbe det politiske system og hele Danmark i en grønnere retning. De unge i bevægelsen bruger sabotage, blokader og boykots for at nå deres mål, og de har intet tilovers for folk, som ikke melder sig ind – heller ikke hvis det er deres forældre.

Kampen for at redde verden fra klimaragnarok ligger som et bagtæppe for fortællingen om Andersens og Frederiks forhold, og det er først på bogens sidste sider, at man får at vide, hvad der egentlig er sket.

Sprogligt er der ikke mange fyldord eller unødvendige beskrivelser af personerne og deres indre liv. Det går stærkt, og dialogerne er mundrette, abrupte og meget præcist skrevet. Det er en foruroligende og meget velskrevet bog om et far-søn forhold, der kolliderer på grund af de store klimabetingede udfordringer, som verden står over for.

Villads Andersen, København udateret. Gyldendal, 194 sider. April 2022