// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Karen Vad Bruun: Karen begynder ikke i skole og Karen begynder næsten i skole
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Karen Vad Bruun: Karen begynder ikke i skole og Karen begynder næsten i skole

Skrevet af den 29. april 2022 – 06:20Ingen kommentarer

Der er mange små skolestartere derude lige nu og også en masse store børnehavebørn, der vinker farvel til deres kammerater.

Og når der sker store ting i små menneskers liv, kan litteraturen være meget hjælpsom til at tale om de følelser, der følger med.

Lige som mange os har læst om Lotte og Totte, der skal til tandlægen eller have småsøskende, så findes der også en del børnelitteratur om skolestart og børnehaveliv.

Disse bøger om Karen er særligt gode, synes jeg (og min datter), fordi de er nye og skrevet på en måde, der skaber enorm meget genkendelse. Både sprogligt, men også med de tidsmarkører, der er i bøgerne og den måde, de beskriver børnehavelivet og skolestart.

Bøgerne minder i stil og opbygning om for eksempel Villads fra Valby-serien, som vi også elsker herhjemme. Toneleje, kapitellængde og sprog er lige som de bøger og for vores vedkommende herhjemme var det dejligt for lillesøster (som starter i skole efter sommerferien), at der nu var en pige som hovedperson.

Karen starter ikke i skole handler om de følelser, der opstår hos de børn, der bliver tilbage i børnehaven, når en hel årgang starter i skole og de skal sige farvel til mange af deres legekammerater. Den handler om at blive en del af ”storebørnsgruppen”, men jo stadig være for lille til at starte i skole.

Karen starter næsten i skole handler om forskolelivet, som for mange betyder opstart i SFO i foråret som forberedelse til skolen efter sommerferien.  Det er en bog om venskaber og om at sige farvel til det trygge og finde sin plads i noget nyt.

Der findes også en Karen begynder endelig i skole, som vi ikke har læst endnu.

Bøgerne er hyggelige at læse sammen, sjove, velskrevne og vedkommende og giver anledning til gode samtaler med dit barn.

Vi giver dem vores varmeste anbefalinger.

Karen Vad Bruun: Karen begynder IKKE i skole og Karen begynder NÆSTEN i skole, Alvilda, september 2020 og august 2021, 112 sider.  

Der er lukket for kommentarer.