Det var med store forventninger, at jeg hørte nyheden om at Cecilie Eken ville skrive en efterfølger til den skønne roman ”Sølvblomst”, der udkom første gang i 2002.

”Sølvblomst” er en fin og poetisk fortælling om drengen Jonas, der har lavet en hule i en gammel tilgroet have ved et hus, der beboes af en gammel dame. En dag køres den gamle dame væk i ambulance og Jonas opdager, at huset er ulåst og fyldt med planter, der kræver pasning og selvom huset står tomt, er der alligevel et liv som Jonas skal passe på.

Bogen har været brugt til undervisning i mange skoleklasser igennem årene og i efterfølgeren ”Natblomst” føres historien meget delikat videre, men alligevel som en selvstændig fortsættelse.

I den nye roman møder vi Mia, der er flyttet til et nyt hus, en ny by, med mor og en ny papfar. Hun savner det gamle liv, de gamle venner, hverdagen med far og hunden Matti og hun kæmper imod alt det nye med næb og kløer. Efter et stort skænderi går hun hjemmefra og gemmer sig i en gammel tilgroet have med mystiske planter og en fornemmelse af, at stedet måske ikke er så forladt som det virker ved første øjekast.

Mange børn vil kunne se sig selv i Mia og hendes situation, hvor temaet kredser om familie, venskab, identitet og forandringer. Men Cecilie Eken kredser også kløgtigt om forholdet til verden og naturen omkring os. Hvordan naturen spiller en stor rolle og mange børn og unge ønsker at passe på vores jord. Med det lille drys af magi er ”Natblomst” så fin en efterfølger til ”Sølvblomst” og de to bøger komplimenterer hinanden på bedste vis, så det er helt genialt at de to bøger følges ad i udgivelse og med meget smukke forsider illustreret af Kamilla Wichmann.

Cecilie Eken, Natblomst, Gutkind Forlag, 208 sider, 2021