Norske Silje O. Ulstein debuterer med en velgennemtænkt, uhyggelig og medrivende fortælling om en række mennesker, hvis liv og skæbner snor sig ud og ind af hinanden i komplekse mønstre. Og så er der lige en voldsom stor kvælerslange, der også fylder godt i handlingen. Faktisk så meget, at den i passager bliver jeg-fortæller.

Ved bogens start har en mor og hendes præ-teenagedatter et skænderi uden for et butikscenter. I raseri kører moderen fra datteren, forvisset om, at datteren selv finder hjem. Men en eller flere personer finder datteren, før hun når hjem i sikkerhed. Væk er hun, og politiet må på banen.

I et andet handlingsspor springer vi 11-12 år tilbage i tiden og møder introverte Liv og hendes to venner, de pot-rygende Egil og Ingvar. Samt selvfølgelig pytonslangen Nero, som Liv indgår et nærmest symbiotisk forhold til. Hun nusser og pusler med den hastigt voksende slange, som i starten lader sig nøje med ådsler, men i stigende grad forlanger at blive pirret og mættet af større og større – og levende – byttedyr.

Personerne fra de forskellige tidszoner er naturligvis bundet sammen, og gradvist bliver man klogere på deres relationer. De er absolut ikke alle lige sunde, og de medfører i sidste ende død og ødelæggelse for flere af de involverede.
Man skal holde tungen lige i munden for der bliver skiftet synsvinkler, personfortæller og tidszoner i et væk. Men heldigvis med sikker hånd fra forfatteren.

Der er en dyster og nervepirrende stemning over bogen. Dels udløst af ganske ulækre beskrivelser af Livs og Neros forhold, men også af de kuldslåede skæbner, som færdes på bogens sider.

Silje O. Ulstein: Krybdyrmemoirer. Gutkind, 442 sider. Oversat af Rolf Stavnem. September 2021.