Årets forfatter i England, millioner af solgte bøger, og Spielberg som køber af filmrettighederne. Meget mere kan man vel næppe ønske sig som debuterende forfatter. Sådan blev det for Richard Osman efter, at han udgav Torsdagsmordklubben, og den hyggelige, feel good fortælling har åbenbart ramt noget i tidsånden. Den er helt utrolig britisk i stilen med en umiskendelig nedtonet og lun humor og et persongalleri, der vil glæde fans af Miss Marple, Barnaby, Inspector Lynley m.fl.

Torsdagsmordklubben består af fire beboere på et luksuriøst plejehjem. De mødes og dyrker en fælles passion – uløste mordgåder! De er på ingen måde tabt bag en vogn, og deres begivenhedsrige liv har givet dem erfaringer og viden, de kan trække på i arbejdet med at opklare forbrydelserne. Elizabeth har en fortid i efterretningstjenesten og har et formidabelt netværk at trække på, når det bliver nødvendigt. Joyce er tidligere sygeplejerske. Ron er fagforeningsmand af den gamle skole og savner de gode gamle slagsmål med arbejdsgiverne, og så er der den pensionerede psykiater Ibrahim.

Udefrakommende kræfter truer deres verden. Der skal tjenes penge på alderdomshjemmet, og de omkringliggende jorder. Hjemmet skal udvides drastisk, også selv om man lige må grave knoglerester og gamle kister op af den nærliggende kirkegård. Der er rigtig mange penge på spil, og gangstere ligger på lur for at få deres bid af kagen. Og sørme så om der ikke sker et mord. Og et til. De fire klubmedlemmer er i ekstase. Tænke sig at have aktuelle mord at tage fat på. Nogle som politiet arbejder med parallelt med Torsdagsmordklubben. De fire venner kaster sig ud i opklaringen og bliver faktisk i stand til at berige politiets arbejde.

Der er et herligt spil mellem amatøropdagerne og deres verden på plejehjemmet og så det engelske politi, der ikke fremstår særlig strømlinet her. Efterhånden som handlingen skrider frem, kommer vi tættere på Joyce, Elizabeth, Ron og Ibrahim og mange af de mennesker, der omgiver dem. Det er alt sammen så hyggeligt og rart, men i periferien lurer alzheimer, kropslig svækkelse og døden. Der kommer lig ud af skabene og på kirkegården er der måske en eller flere afdøde, som egentlig ikke burde være der. Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!

Richard Osman: Torsdagsmordklubben. Cicero/Gyldendal. Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen. 444 sider, august 2021