Der er noget med forsvundne børn og krimier. Det er en formel, som altid synes at virke, fordi vi er så mange læsere, der kan relatere os til det helt forfærdelige; sæt nu det var vores eget barn, som pist forsvandt fra jordens overflade, eller blevet fundet dræbt.

I ’De andre’ har C.J. Tudor fundet en ny variant. Farmand er på vej hjem i sin bil, forsinket og med dårlig samvittighed over igen at være for sent på den. Men pludselig får han øje på en lille lyshåret pige i bilen foran. Hun kigger ud af bagruden, og hvilket ord former hun med munden? Daddy, selvfølgelig. I den tætte trafik lykkes det ikke romanens hovedperson, Gabe, at indhente eller stoppe den foran kørende bil. Desværre har Gabe så lidt strøm tilbage på mobiltelefonen, at han må køre ind på en tankstation for at kunne ringe hjem og forsikre sig om, at alt er ok, og at det ikke var hans datter, som sad i bilen. Men ak, det er politibetjent, der tager telefonen, ikke hans kone. Hun ligger nemlig død, myrdet, formentlig af en indbrudstyv, som også har taget livet fra familiens datter. Som dermed ikke kunne sidde i den forsvundne bil. Eller hvad? Gabe er ikke overbevist.

Da identiteten af de to afdøde skal fastslås, må Gabes svigerfar træde til, for Gabe kan ikke. Han kaster op og bliver syg lige før ligsynet. Svigerfar siger, at det er hans datter og barnebarn, der er blevet dræbt, men Gabe kan fortsat ikke tro på det. Hans liv bliver en rastløs flakken rundt efter datteren, og det viser sig selvfølgelig, at noget er helt galt.

Gabe har selv nogle lig i lasten, som gradvist afsløres og langsomt afdækkes fortællingen, som både handler om hævn, næstekærlighed og trangen til at retfærdigheden skal ske fyldest.

’De andre’ er godt skruet sammen med korte kapitler, cliffhangers og skift i tempo og tid. Men det bliver desværre for meget af det gode. Der er lidt for mange tilfældigheder, som får plot og afdækning af forbrydelserne til at gå op. Værst er det, at en tilfældig servitrice på en tankstation har nøglen, der kan låse det hele op. Tudor tyer også til det paranormale, for at få det hele i hak, og det klæder ikke romanen.

C.J. Tudor: De andre. Lindhart og Ringhof. 415 sider. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen, september 2021