// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Susan Schädlich: Virus og bakterier – på opdagelse i en mikroverden
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Videnskab

Forside » Børnebog

Susan Schädlich: Virus og bakterier – på opdagelse i en mikroverden

Skrevet af den 10. januar 2021 – 05:20Ingen kommentarer

Der har nok aldrig været så meget snak om virus, smitte, bakterier, vacciner osv. som der har været i det seneste års tid.

Nogen orker næsten ikke at høre mere om det, mens andre er blevet mere nysgerrige på, hvad det egentlig er der sker i den mikroverden som virus og bakterier består af.

På et enkelt sandkorn, der ligger på stranden eller i en sandkasse, kan der leve 50.000 bakterier! Og det er da ret vildt at tænke på. Og der findes mange flere sjove og spændende historier som man kan dykke ned i, i børnefagbogen ”Virus og bakterier – på opdagelse i en mikroverden”.

Bogen er en underholdende og oplysende læseoplevelse der egner sig godt for de 6-12 årige, der ofte er ret nysgerrige på at vide mere.

Bogen fortæller hvordan man i gamle dage ikke vidste noget om bakterier, men det ændrede sig da mikroskopet blev opfundet og en hel ny mikroskopisk verden blev opdaget. Lige siden er der blevet forsket og undersøgt og bla derfor ved man i dag så meget om sygdomme og om hvordan man undgår dem.

Bogen kommer også ind på vacciner, antibiotika og runder selvfølgelig også corona.

En aktuel bog med relevant info, der er fint illustreret af Katharina J. Haines. Bogen er oversat fra tysk af Per Straarup Søndergaard og er udkommet i efteråret 2020.

Susan Schädlich, Virus og bakterier – på opdagelse i en mikroverden, Straarup & co. 52 sider, 2020

Der er lukket for kommentarer.