Fortælleren modtager en dag en mappe med dokumenter, der fortæller om en side af hendes mor, som hun ikke kendte til. Hun lader sig opsluge og igangsætter en årelang besættelse og søgning på at finde sandheden om sin mor. Jeget taler direkte til læseren og fremsætter en opfordring til at hjælpe.

Som jeget får at vide, da hun bliver overdraget den vigtige mappe, der får så stor betydning: “Her er noget, som jeg ved vil interesse Dem”, hvorefter fortælleren ikke kan lade sagen slippe; på samme måde bliver vi som læsere hevet med af historien i søgningen på en forklaring.
Vi lærer sammen med hovedpersonen hendes forældre at kende. Et ægteskab med sine udfordringer midt i og på tværs af borgerkrigens fronter. Samtidig afspejles hovedpersonens egen tvivlsomme identitetsopfattelse i moderens distancering og død. Ligesom det naturligvis også skal ses i lyset af tiden efter den spanske borgerkrig, hvor den tabende part så sig selv miste en del af sin identitet i forsøget på at tilpasse sig et liv under Franco.

På den ene side er det en art detektivroman, som optrevler morens fortid og person, og på den anden side er det et – omend fiktivt, så troværdigt – politisk tidsbillede af et Spanien med især to stærke fløje, som stadig hersker i dag. Det er en beretning om et Europa og en historie fuld af konflikter.
Selvom nogle af disse fænomener, som beretninger fra kz-lejre og om Gestapo, måske bliver beskrevet sekundært og flygtigt, efterlades vi med en føles af smerte og forfærdelse, der straks appellerer til vores medlidenhed.

Under alt dette lurer der et feminint eller ligefrem feministisk tema. Løbende er der, hvad der føles som sidebemærkninger, men som er ganske vigtige. Disse forskellige kommentarer om kønsroller og særligt kvindens rolle er tilført en subtil, negativ betoning, som når fortælleren eksempelvis beretter om det usædvanlige og farlige, ved at en kvinde rejser alene, at moderen har tillært sig værdier og adfærd ved at betragte modeller og skuespillere, eller når kærlighedsforholdet og derigennem magtforholdet mellem en mand og en kvinde problematiseres.

Alt i alt tegner romanen et tidsbillede, som er yderst politisk orienteret. Men den havde alligevel svært ved at fange mig, selvom formen er fin. Hovedpersonens tankestrømme skabte en skæv rytme, som temaerne og tidsbilledet ikke kunne rette op på.

Carme Riera: Halvdelen af sjælen. Oversat ved Ane-Grethe Østergaard. Forlag Editorial Aurora Boreal, oktober 2020 (originalt i 2004). 194 sider.