De er her og der og alle vegne lige nu, og jeg forstår det godt. Det er én af den slags bøger, du bare gerne vil læse – enten fordi du er vild med den slags, eller fordi du er vild med hade den slags. Sådan en gang brevveksling mellem kvinder i 40’erne kan godt være lidt af en guilty pleasure, som man ikke vil stå ved. Jeg vil gerne. Fordi jeg elsker at lytte til mennesker, der mener noget andet end mig, lever anderledes end mig og udfordrer mit verdenssyn. Og det gør de her to damer.

Bogen er en brevudveksling mellem journalist Ditte Giese og jurist Anne Sofie Allarp. Den starter på et tidspunkt, hvor de kun kender til hinanden perifært. Formatet med brevveksling er ikke nyt, men det fungerer godt her, fordi de har noget på hjerte, som vedkommer andre end dem selv, og fordi de er vidende over gennemsnittet. De er nogle skide inspirerende damer.

De skriver om politik, historie, samfund, parforhold, sygdom. Faktisk synes jeg, at bogen undersælges en smule med det ret entydige fokus på kvindeliv, køn og sex, for den handler, for mig at se, om meget mere end det.

De taler om velfærdsstat, samfundsmodeller, filosofi, værdier, død og eksistens. Og jo, bevares, de er jo kvinder af den modige og højtråbende slags, og der er da også masser af provokationer i bogen (blandt andet da de basher ”de akademiske husmødre” og jeg følte mig mega ramt), men mest af alt synes jeg, at det er livsklog bog.

Ditte fremstår meget nær og ærlig, hvor Anne Sofie virker mere distanceret og akademisk i sin brevskrivning – hun vil gerne udstille sin vid, og forsøger også med ærlighed og bramfrihed at give af sig selv, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at hun iklæder sig det akademiske som et slags skjold.

De er begge dygtige til at samle op på hinandens spørgsmål og pointer undervejs, hvilket giver et godt flow i bogen. De gasser op en gang i mellem i en god politisk uenighed, hvilket giver god energi i bogen. Og det interessante er, at de havde mig begge to delvist. Jeg læste først den enes rant over den indgribende og frihedsberøvende stat og tænkte ja for fanden, for så efterfølgende også at tilslutte mig modsvaret og tænke nå ja, derfor.

Det er, hvad der sker, når man er i selskab med damer, der har ordet i deres magt.

Bogen er forrygende, en anelse provokerende, men mest af alt udviklende.

Ditte Giese og Anne Sofie Allarp: Breve til livet, Alpha forlag, november 2020, 287 sider.