// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Karen Vad Bruun: Roomies 5-6
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Karen Vad Bruun: Roomies 5-6

Skrevet af den 26. september 2019 – 05:03Ingen kommentarer

Gæsteanmeldelse af Anna Hirsvang Tybring, 11 år

Nu er de sidste bøger i Roomies serien endelig udkommet. Jeg har glædet mig meget til at finde ud af, hvad der sker med Maya og Sally og deres venner.

Roomies 5 – Festens dronning: Maya er meget smuk, og alle drengene på Egelund kostskole er vilde med hende. Hun er den glade og sjove pige, når det kommer til venner. Eller sådan vil hun i hvert fald gerne have det til at se ud. Men det kan være svært at være glad udenpå, når der måske sker nogen ikke så gode ting indeni. Selv for Egelund kostskoles festdronning er der ting, der er svære at få sagt.

Maya prøver at få Mikkel og Sallys forhold op at køre, men finder ud af Sallys grusomme hemmelighed. Hun prøver at finde Mikkel, så hun kan nå at stoppe ham, inden han gør noget pinligt eller dumt. Da hun leder efter Mikkel, støder hun ind i Sally og spørger ind til hendes grumme hemmelighed. Det ender ud i noget værre møg for begge to. Mayas mor bliver samtidig ved med at ringe og stresse hende omkring jul og flybilletter, som de skal have bestilt, inden de bliver for dyre.

Roomies 6 – Der var engang et kys: Maya har besluttet sig for, at hun ikke rejser hjem til Indien og holder jul med sin familie. Derfor skal hun nå at finde nogen, hun kan holde jul med. Hendes roomies er klar til at åbne deres hjem for hende, for de vil alle tre rigtig gerne holde jul med hende. Flere af drengene spørger hende også, men da Mikkel kommer og spørger, sker der noget helt særligt i Maya. Hun går rundt og lader som om, hun overvejer alle tilbud, men hun ved, hvilket hun skal tage imod!

Mikkel og Maya tager hjem til Mikkel lillejuleaften. Da de kommer hjem, er klokken mange og de små snefnug er kolde. Maya synes, det er den hyggeligste og mest julede juleaften, hun har været til i lang tid. Efter den hyggelige juleaften skal hun hjem til Sally og holde nytår med hende. Johan, Tilde og nogle af Sallys gamle venner kommer også. Men da de vender tilbage til kostskolen, er Mikkel og Mayas forhold ikke, som det plejer at være. Hvad er der sket i julen?

Jeg kan godt lide at læse Roomies-serien. Den får mig til at føle, at mit liv ikke er et rod, men at jeg faktisk har ret godt styr på mig selv. Den er også god til børn, der måske overvejer at gå på kostskole, så de kan læse lidt om, hvordan der er. Man bliver overrasket over alle de problemer, der er i Mayas og Sallys liv (Sally er hovedpersonen i Roomies 1-4).

Serien er et stort hit for mig. Den er også dejligt nem at læse, og bøgerne har en god længde. Den er beregnet for børn fra 10 år og op.

Læs også anmeldelsen af tidligere bøger i serien her.

Karen Vad Bruun, Roomies 5 og 6, Forlaget Alvilda, 99 og 97 sider, september 2019

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.