Begge Anna Johnsons forældre er døde. De døde ikke af sygdom eller på grund af en tragisk ulykke. Nej, de begik begge selvmord på samme måde og med et års mellemrum. Ingen af dem virkede, som om de var på sammenbruddets rand, og Anna kan simpelthen ikke forstå, at de ville gøre det mod hende. Men var det nu også selvmord?

Det er årsdagen for Annas mors selvmord, og Anna forsøger at komme igennem dagen efter bedste evne. Det tomrum, forældrene har efterladt sig, er så voldsomt, at Anna har svært ved at fungere, og især årsdagene er svære. Heldigvis har hun sin lille datter og sin kæreste, Mark, at leve videre for. Hun modtager et kort, som hun umiddelbart tænker er et kondolencekort. Det viser sig dog at være et kort med teksten ”Selvmord? Tro om igen”. Annas verden ramler. Kan hendes forældre være ofre for en forbrydelse? Hun kan næsten ikke bære tanken om, at nogen skulle ville dem ondt, men hun kan ikke lade det ligge.

Anna kontakter politiet og prøver at overbevise dem om at tage sagen om hendes forældres selvmord op igen. Den eneste, der tager hende alvorligt på politistationen, er den gamle civilt ansatte betjent Murray Mackenzie. Han nænner ikke at fortælle Anna, hvor spinkelt et grundlag kortet er for at tage sagerne op igen, og tænker, at han vil grave lidt mere i sagen på egen hånd, inden han går videre med den. Det viser sig at være en god ide, for ikke alle omstændigheder ved forældrenes død ser ud, som de burde.

Det er svært at skrive mere om selve historien uden at spoile den for nye læsere. Clare Mackintosh er virkelig god til at udarbejde solide plots, og i denne nye bog tog hun mig igen ved næsen. Der var nogen passager i bogen, jeg fandt en smule for langtrukne, men bortset fra det synes jeg, historien holdt hele vejen igennem. Er du til detaljerede spændingsromaner med en række løse ender, der først bliver bundet sammen til sidst, skal du læse Lad mig dø.

Læs også anmeldelsen af Jeg lader dig gå

Clare Mackintosh: Lad mig dø, Forlaget Aronsen, 456 sider, marts 2019