Lorna og hendes forlovede Jon er på sommerferie, og den bruger de på at finde det helt perfekte sted at holde bryllupsfest. Det er mest Lorna, der er interesseret i at finde et sted, for hvis det stod til Jon kunne de lige så godt holde festen i hans forældres have. En sen eftermiddag når de til det gamle og forfaldne landsted Pencraw, også kaldet Black Rabbit Hall, og Lorna er helt solgt. Ja, faktisk føler hun en sær tiltrækning til stedet, som om hun kender det og har været der før. Jon er ikke begejstret for stedet, men den gamle dame der bor der, Mrs. Alton og hendes hjælper Dill, presser på. Lornas og Jons bryllup vil blive deres første arrangement, og Mrs. Alton har hårdt brug for pengene til vedligeholdelse. Det ender med at Lora tager derned en weekend, for at se det kæmpe landsted rigtigt og den store park.

Lorna bliver i løbet af weekenden meget nysgerrig på de tidligere beboere, som var et ægtepar med fire børn Amber, Toby, Barney og Kitty samt deres tjenestepige Peggy. De brugte landstedet hver sommer, jul og i påsken. I 1968 kommer familien meget tidligt på foråret, og det bliver en fatal påske, der ender op og ned på alles liv i familien. Amber og Toby, som er tvillinger og altid har været uadskillelige, bliver fremmede for hinanden. Faktisk forandrer Toby sig så meget, at Amber begynder at blive lidt bange for ham.

Lorna forsøger at udfritte både Dill og Mrs. Alton for at høre om de fire børns og deres forældres skæbne, men de vil helst ikke tale om det. Hvad er det, de ved, som er så stor en hemmelighed?

Historien springer i tiden mellem slutningen af 1960’erne og omkring 30 år senere, hvor Lorna og Jon kommer til Balck Rabbit Hall. I hvert spring bliver vi lidt klogere på, hvad der egentligt skete i 1968-1969, som slog Ambers, Tobys, Barneys og Kittys liv ud af kurs og hvor barndommen forsvandt. Langsomt går sandheden også op for Lorna, og det viser sig, at hendes egen fortid er spundet ind i Black Rabbit Hall. Da hendes mor er død for nylig, kan hun ikke tale med hende om det, og hendes far siger ikke meget og fortiden.

Tilbage til Black Rabbit Hall er en helt fantastisk fortælling, der tidsmæssigt favner to generationer, der er kædet tæt sammen. Det handler om kærlighed, hvor smuk den er, men også om hvilke forfærdelige handlinger, der kan udspringe fra den – i netop kærlighedens navn – for at holde på den. Det er en fortælling om jalousi, savn og sammenhold med en spændende nerve hele vejen igennem. Eve Chase har gjort det rigtigt godt med denne roman, der er skrevet i et smukt billedrigt sprog, har et spændingselement, som gør at man hele tiden må se, hvad der sker på næste side, og som samtidigt er hjertegribende.

Romanen var lige mig, hjertegribende og spændende på den mystiske måde. Jeg glæder mig til, at der forhåbentligt kommer flere bøger fra forfatterens hånd.

Eve Chase, Tilbage til Black Rabbit Hall, Forlaget Lindhardt og Ringhof, oversat af Vibeke Houstrup, 384 sider, maj 2018