Michelle er en kvinde i sin bedste alder. Hun befinder sig mageligt i sit solide ægteskab, hun har en teenagedatter og hun har sine gode veninder. Troede hun. Bogen begynder i det øjeblik, hvor skilsmissen rammer, og hvor Michelle må tage teten i sit eget liv, fordi det hele ramler.

Der er stjerneskud om dagen er ikke en hurtig historie eller en fantastisk fortælling om en overmenneskelig sex-in-the-city kvinde. Det er til gengæld en interessant historie om en kvinde i krise, der nægter at give op.

En af bogens styrker er, at den foregår i det såkaldte Vandkantsdanmark. Jeg er selv derudefra og kan nikke genkendende til dagligdagens gang. For Vandkantsdanmark er et sted, hvor ordene er få, og hvor man ikke giver knus til fremmede, men man passer på hinanden, passer hønsene og drikker en pantfri dåseøl ved køkkenbordet. Det er seje mennesker, der er vant til at klare sig og betale enhver sit.

Historien fænger og gør ondt, fordi den er så realistisk at man har klar fornemmelse af, at vi alle kan blive ramt af den store sorg og ikke altid reagerer konstruktivt. For voksenlivet er andet end spelt og boligindretning – det kan også være at kigge for dybt i flasken på grund af selvmedlidenhed eller det kan være tab af overblik, så der må vælges nye veje. Bogen viser også, at livet handler om at tage chancer, om at tage fejl og om tage ansvar.

Den eneste anke jeg har med bogen er, at der er mange gentagelser, og den er forudsigelig og til tider lidt naiv. Men jeg køber præmissen for jeg er ikke tvivl om, at Michelles liv før krisen var både forudsigelig, naivt og pakket ind i mageligt velfærdsvat.

Bodil Bredsdorff, Der er stjerneskud om dagen, Aronsen, Marts 2013.