Indrømmet: Historien om den danske udenrigs-efterretningstjeneste, FE, er slet ikke så spændende som en af de utallige film om amerikanske CIA eller britiske MI6. Antallet af spektakulære operationer er ret begrænsede – i hvert fald i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til afslutningen af den kolde krig.

Netop den periode er genstand for Davidsen Nielsens bog, der mere handler om de personer, der har udgjort rygraden i tjenesten end om de trusler og vurderinger, som FE arbejdede med.

Davidsen Nielsen har som noget helt unikt haft udvidet adgang til FE’s arkiver og har talt med mange af de centraler personer. Han afdækker, hvordan især personlige (mis-)forhold mellem tjenestens ledende folk har haft stor betydning for FE’s arbejde – og ikke mindst, hvordan jagten på “den store muldvarp” har lagt beslag på store ressourcer.

Der er få store afsløringer i bogen (det kræver alle forlag vist efterhånden, hvis de skal udgive historiske bøger), men det er ikke dem, der gør bogen læsværdig. Det er derimod det unikke indblik i, hvordan FE er organiseret og hvordan de arbejder – både på Kastellet, ude i verden og ikke mindst ude på “Farmen”, som hjemstedet for den såkaldte elektroniske indhentning ude på Aflandshage kaldes i FE-kredse.

Til min overraskelse er det netop den elektroniske overvågning af Sovjet-blokken, der lagde beslag på absolut de fleste ressourcer. Mange hundrede mand var beskæftiget med at overvåge russernes radiokommunikation og på den baggrund fastslå troppebevægelser og forandringer i det politiske trusselsbillede.

Sådan er det stadig. Men i dag handler det ikke så meget om radiokommunikation som IT-spionage. Og her må man formode, at FE også er i spidsen. Davidsen Nielsen skriver dog intet om det. Hans bog stopper ved indgangen til 1990’erne. Men siden september 2001 har efterretningstjenesterne fået udvidede beføjelser og flere ressourcer, og de bliver givet brugt på elektronisk indhentning.

Det er i hvert fald svært at komme til andre konklusioner, når man har Davidsen Nielsens fortælling med i baghovedet, end at FE i dag er en af de førende aktører indenfor det såkaldte Echelon-samarbejde.

Historien om FE er både spændende og interessant. Den er velskrevet, godt redigeret og interessant læsning. Og den har fået denne signatur til straks at lægge billet ind på forfatterens bog om politiets efterretningstjeneste, PET.

Hans Davidsen Nielsen: Spionernes Krig, 2008, 210 sider, Politikens Forlag