// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Chris Cleave: Den anden hånd
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Chris Cleave: Den anden hånd

Skrevet af den 27. oktober 2009 – 08:17Ingen kommentarer

Sjældent har jeg læst så rørende og intens en bog som Chris Cleaves “Den anden hånd”. Den er fremragende, den er velskrevet, og den er vedkommende. Og så formår forfatteren at fastholde en spænding fra start til slut.

Kort fortalt handler bogen om Lille Bi. Lille Bi er en 16 årig pige fra Nigeria. Hun har tilbragt to år på et engelsk asylcenter, men slipper en tidlig maj morgen ud i virkeligheden. Hun ejer stort set ikke andet end det tøj hun har på og en fremmed mands kørekort. Hun kontakter manden og det viser sig, at de har en fælles fortid. En fortid i Nigeria – det land hun er flygtet fra.

I hvert andet kapitel oplever vi verden fra Lille Bis synsvinkel. I de resterende kapitler er det en veluddannet engelsk kvinde, der er fortælleren og det virker godt.

Jeg kunne ikke slippe bogen. Og jeg kunne heller ikke slippe Lille Bi. Tanken om, at der er masser af små bier derude er svær. Og de summer ikke kun rundt i England. De er jo også her i Danmark. På de danske asylcentre.

Det er en bog, der sætter så mange tanker i gang hos læseren, at man ikke kan undgå at reflektere over, hvordan vi som samfund bør behandle fremmede og ikke mindst vores asylansøgere. Det er en bog med fokus på begreber som skyld og uskyld, og hvor det store spørgsmål er, hvor meget smerte man vil påføre sig selv for at redde andres liv.

Du følge med på forfatterens blog, hvor du også kan læse mere om hans bog. Han er 35 år, gift, far til to og bosat i London. Han arbejder til daglig for avisen The Guardian. For en række år siden havde han et sommerjob i en kantine på et asylcenter, og i den forbindelse fik han kendskab til det engelske systems måde at behandle asylansøgere på. Det gjorde så stort et indtryk, at han sidenhen har kunne skrive “Den anden hånd”.

Her på www.bogblogger.dk har vi tidligere anmeldt den danske bog “Afvist- asylansøgere i Danmark”, som handler om dansk asylpolitik i praksis.

Chris Cleave, Den anden hånd, Hr. Ferdinand, Oktober 2009, Oversat fra engelsk af Jesper Klint Kistorp, 286 sider.