// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Asser Amdisen: En ualmindelig og kortfattet Europahistorie 
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Asser Amdisen: En ualmindelig og kortfattet Europahistorie 

Skrevet af den 8. februar 2024 – 05:09Ingen kommentarer

En gang imellem møder du mennesker, der bare er født til at fortælle historier. Mange ved ufatteligt meget, og mange har lært forskellige teknikker til at formidle. Men andre er bare født til at fortælle. Asser Amdisen er en naturlig fortæller, og derfor er jeg helt vild med hans nye bog ”En ualmindelig og kortfattet Europahistorie”.

Da jeg for ukristeligt mange år siden gik i den danske folkeskole, havde jeg en lærer i Religion eller Kristendom, eller hvad det nu hed på lige præcis det tidspunkt. Hun var enestående. Som jeg husker det, åbnede vi ikke en bog i faget hele det år, men lærte blot via hendes enestående fortælleteknik. Det husker jeg nok forkert, men tillad mig lidt snor her. Asser Amdisen skriver, som min lærer fortalte. Og mestrer du det, så er der bare langt større chancer for, at modtagerne finder det interessant og endda husker det.

Bogen starter lige nøjagtigt der, hvor den skal starte, nemlig med en levende beretning om historiens smukkeste kvinde, Helena, der blev centrum for historiens måske mest berømte krig: Spartas angreb på Troja. Vi følger Aeneas, der efter krigen flygtede så langt væk, som han kunne komme og landede i det, der i dag er Italien. Her holdt han lav profil vest for syv høje, mens han stiftede familie og fik de to børn Remus og Romulus, der mellem højene stiftede Rom.

Vi lærer om Aleksander fra Makedonien, der skabte et rige, der strakte sig langt ind i Indien. Vi lærer om Romerriget, møder vikinger og springer med fjedrende hop op gennem historien med fascinerende smil på læberne og masser af opdateret viden i hovedet.

Så mange ting ændrer sig hele tiden i vores hverdag. Men én ting forbliver den samme. Den gode historie dør aldrig. Og kan du formidle godt og levende, så har du fanget dit publikum, om de så er unge, midt i livet eller seniorer. Det her virker.

Jeg vil anbefale bogen til alle der kan have svært ved at huske historiske begivenheder. Og alle, der bare gerne vil lære dem én gang for alle.

Asser Amdisen: ”En ualmindelig og kortfattet Europahistorie”, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 288 sider, udkom september 2023.

Læs også:
Rane Willerslev m.fl.: En historie om mennesket

James Hawes: Den korte historie om England

Erling Bjøl & Niels Bjerre-Poulsen: USA’s historie

Der er lukket for kommentarer.