William Wisting får sin sag for i denne anden bog om cold case-kvartetten, som samtidigt er den ottende bog om Wisting og hans datter Line. Politikeren Bernhard Clausen findes død af et hjertetilfælde og Wisting bliver kaldt til et hemmeligt møde hos rigsadvokaten. For i Bernhard Clausens hytte har man fundet adskillige kasser fyldt med penge, både i dollars og euro, og det skal ikke ud i pressen. Der er tale om et to-cifret millionbeløb. Det passer ikke ind i det billede som offentligheden har af den tidligere minister, og derfor skal Wisting efterforske sagen i al hemmelighed. Han får hjælp til at flytte alle kasserne fra hytten til kælderen i sit eget hus, hvor han låser dem sådan nogenlunde forsvarligt inde. Det er også herfra hans eget hjem, at efterforskningen foregår. Dagen efter bliver hytten på mystisk vis brændt ned og andre eventuelle beviser forsvinder for altid.

Spørgsmålet om, hvad de mange penge lavede i Bernhard Clausens hytte bliver hovedfokus i sagen, for der er ingen umiddelbare tegn på, at han har været indblandet i noget ulovligt. Wisting starter et lille team op, der kan arbejde på sagen i al hemmelighed. Med sig har han bl.a. datteren Line, der i egenskab af journalist er god til at researche. Mortensen er også med på holdet. Sammen går de i gang med at løse mysteriet om politikerens død og de mange penge.

Det viser sig, at beløbet stemmer nogenlunde overens med et beløb der blev stjålet tilbage i 2003 i det såkaldte valutarøveri. Men om det er de penge og hvordan og hvorfor Bernhard Clausen er kommet i besiddelse af dem, står hen i det uvisse. Samtidigt er der en anden sag, om en ung mand der forsvandt på nogenlunde samme tid. Holdet begynder at efterforske om den forsvinding har noget at gøre med den anden sag og i så fald hvordan?

Disse uløste sager arbejder politikommissær Adrian Stiller med, og Wisting må bede ham om hjælp til at komme videre, fordi han får en mistanke om, at der kan være en sammenhæng.

Der er også elementer i Bernhard Clausens baggrund som er lidt tågede. Hans kone døde forholdsvist ung af sygdom, hvor den anerkendte behandling ikke virkede. Der var andre muligheder, men han kunne i sin egenskab minister ikke tillade sig at benytte sig af den mulighed. Hans forhold til deres søn led under det og det blev aldrig rigtigt godt igen.

Jørn Lier Horsts krimier om Wisting, hans datter Line og barnebarnet er altid en fornøjelse at læse, fordi de er grundige, jordnære og meget velskrevne med fokus på almindelige mennesker. Så jeg kan bestemt anbefale denne, lige som de andre jeg har anmeldt: Hulemanden, Blindgyde og Katharina-Koden. Tidligere har vi også anmeldt Natmanden, Vinterlukket og Jagthundene. Det inderste rum bliver måske lige en anelse for lang, men er bestemt en god læseoplevelse med en god slutning.

Jørn Lier Horst, Det inderste rum, oversat af Rolf Stavnem, forlaget Modtryk, 351 sider, marts 2019