// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Cody McFadyen: Efterladt
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Spænding

Cody McFadyen: Efterladt

Skrevet af den 7. september 2015 – 07:27Ingen kommentarer

Hun er FBI-agent, hun er leder og hun har selv været udsat for et grusomt overfald. Hun er blevet skamferet, voldtaget og har set sin mand og sit barn brutalt myrdet. Men Agent Smokey Barrett står endnu. På overfladen stærkere end nogensinde, kæmper hun mod en ny psykopat og med at få sin nye familie til at fungere.

Scenen sættes med en dump lyd af en livløs kvinde. Hun smides ud fra en bil til en af agenternes bryllup. I løbet af få øjeblikke omdannes det hyggelige udendørsbryllup til et gerningssted.

Kvinden er ikke død, men hun er døden nær med tydelige mærker efter at have været taget til fanget. Men af hvem? Hvilket monster er ansvarligt for mishandlingen?

Efterladt er absolut ikke en dårlig krimi. Den er spændende og uhyggelig. Den har et overraskende plot og der er stor identifikationsmulighed for (den kvindelige) læseren – altså bortset fra at de færreste af os har oplevet at blive skamferet eller har et job, hvor vi jager seriemordere. Men det er også sådan en krimi man har læst før, det gør den letfordøjelig og til en perfekt afslapningsbog.

Cody McFadyen, Efterladt, Forlaget Tubulenz, 2015, 440 sider.