Der er romaner, der underholder – og så er der dem, der går ind og sætter sig i kroppen. Margaret, er du i sorg hører til den sidste kategori. Den er blevet anmelderrost, og med god grund: det er en hård, sanselig men også bemærkelsesværdigt stærk roman.

Vi følger Margaret, der på overfladen er godt på vej i livet med både kæreste og lægestudie. Men under et dissektionskursus – kort efter en abort – bliver noget sat i gang. Kroppen, døden og tabet flettes sammen, og det traume, hun ellers har forsøgt at holde på afstand, bryder frem med fornyet kraft: mindet om hendes mors selvmord, da Margaret blot var seks år gammel.

Romanen skildrer med stor præcision, hvordan et traume ikke bare er noget, der ligger i fortiden, men noget der lever videre i kroppen. Hvordan det kan ligge latent i årevis og pludselig vælte ind over én og få selv det mest velfungerende liv til at smuldre. Det er netop denne skrøbelighed – at alt kan se rigtigt ud på papiret, og alligevel falde fra hinanden – som romanen indkredser så overbevisende. Derudover tager den læseren med på bearbejdningen af Margarets sorg og den indvirkning det har på hendes psyke og selvbilled.

Sprogligt er den enormt velskrevet. Maria Kjos Fonn formår at skrive klart, sanseligt og skarpt om noget, der ellers let kunne blive enten sentimentalt eller utilnærmeligt. I stedet bliver det intenst og vedkommende, uden at miste sin litterære tyngde.

Margaret, er du i sorg er ikke en behagelig læseoplevelse, men det er en vigtig en. Det er en roman om sorg, arv og de spor, vi bærer med os – og hvordan det kan blusse op og forandre ens verden for altid.

Maria Kjos Fonn, Margaret, er du i sorg, oversat af Per H. Jacobsen, EC Edition, 192 sider, februar 2026