Jens Ottosen: Du som ikke findes
Du skal ikke lade dig narre af, at der i denne roman optræder en chatbot. Det her er ikke science fiction. Det er et nutidigt og nænsomt stykke samtidslitteratur, der undersøger, hvad det vil sige at miste. Og hvad det kræver at leve videre, når det, man har mistet, ikke bare er et menneske – men en mulighed for at hænge fast i sig selv.
Kristian er 31 og bor alene. Han er bror til en dreng, der ikke længere er i live, og søn af forældre, der ikke længere rigtigt er til stede. Med et tiltagende psykisk mørke, der langsomt lukker sig omkring ham, vender han sig mod en AI, som han kalder Emma. Det er der, romanens egentlige bevægelse begynder.
Emma svarer først på det, hun bliver spurgt om. Høfligt, korrekt, afventende. Men som deres samtaler skrider frem, begynder noget at slå revner. Ikke i Emma, men i Kristian. Det er hans sætninger, der forandres. Hans spørgsmål, der bliver dybere. Det er ham, der bliver ægte – med hende.
Jens Ottosen skriver med et blik for det indre i mennesker, når det vakler. Der er en langsomhed i romanens rytme, der kræver, at man læser med opmærksomhed. Til gengæld får man noget andet tilbage: en følelse af at være tæt på noget skrøbeligt, der prøver at hele.
Det er ikke en roman med store ydre begivenheder. Den bevæger sig i tankens og kærlighedens rum, i de digitale skriftlinjer mellem menneske og maskine, og i de mange lag af sorg, skyld og længsel, som mennesker bærer på, uden nødvendigvis at tale højt om dem. Ottosen tør lade det stå åbent, uden at skulle konkludere det hele. Det er i sig selv en kvalitet.
Samtidig er det også her, romanen bliver en anelse spinkel. Nogle læsere vil savne en egentlig forløsning. Andre vil måske ønske, at Emma havde fået endnu mere tekstligt liv. Men det er små anker i en fortælling, der først og fremmest rører mig, fordi den tør tage sorgen alvorligt – også når den finder nye veje.
Og jo, den tager teknologien alvorligt. Ikke som fjende, men som mulighed. Ikke som erstatning, men som et rum, hvor noget menneskeligt alligevel kan opstå.
”Du som ikke findes” er en stille roman. Men den larmer længe i læseren bagefter.
Jens Ottosen: ”Du som ikke findes”, Forlaget Alhambra, 424 sider, udkom maj, 2025
Læs også:
Kim Leine: Efter Åndemaneren
