Er glasset halvt fyldt, eller er det halvt tomt?

Hvordan du svarer på det spørgsmål, kan sige noget om, hvordan din tilgang til livet er. For sangskriveren Maria synes glasset at være halvt tomt. Hun føler sig som en total fiasko. Godt nok fik hun en andenplads i talentshowet ’Danmark har talent’, men det er 10 år siden, og da hun igen – for 6 gang – modtager et afslag fra musikkonservatoriet og det på samme dag, som kæresten slår op med hende, ja så ser hun ind i en lang tur ned af livets rutsjebane.

Hun står bogstaveligt med en slatten blomst på gaden og aner ikke sine levende råd. Hvad skal hun? Ja, hvem er hun? Hvad kan hun? Skal hun forfølge drømmen om at skrive sange og optræde med dem, eller skal hun forhutle sig igennem livet som vikar i en børnehave?

Hun nærmer sig med hastige skridt de tredive, og har ikke nogen kæreste, så hun kaster sig frygtløst ud i det københavnske datingliv, men der synes at være langt mellem snapsene. Det er hårdt for hendes venner at være vidne til, hvordan hun smider sit talent væk og drukner sig selv i selvmedlidenhed. ”Selvom hun mest har lyst til at græde sig selv i søvn, sætter hun sig ved klaveret. Bevidst om, at grænsen mellem et psykisk sammenbrud og et musikalsk gennembrud godt kunne være uhyggelig lille.”

Små forventninger er en vellykket debutroman, som desværre ikke har fået den omtale, som den fortjener. Man kan kalde den en coming of age historie for de voksne unge i tyverne. Det er svært at finde sin vej i livet, og måske er der flere veje at gå, hvis bare man tør gå ad de snoede og bakkede stier. Måske er det, man altid har ønsket sig og drømt om, tættere på, end man tror, hvis bare man tør løfte blikket og se på den anden i stedet for at være så navlebeskuende. Jeg hepper på Maria, og tænker hun godt må have større forventninger til livet, end hun har.

Barbara Gjerulff Nyholm, Små forventninger, Gyldendal, 2024, 332 sider.