Ulrica er taget på ferie på Hven.

En lille idyllisk ø mellem Sverige og Danmark. Men ferien er hemmelig, da hendes mor altid har forbudt hende at besøge dette sted.

Ulrica er midaldrende nu, har en voksen søn og forældrene er gamle. Alligevel fortæller hun ikke, at der er her hun er taget hen.

Hun har lejet et lille hyggeligt hus og med i bagagen har hun et gammelt falmet postkort med en lille blomst på og der er noget ved dette kort, der gør Ulrica nysgerrig og hun har lyst til at vide mere.

Overfor Ulriccas feriebolig bor Bea. Bea bor fast på øen og hendes liv er gået helt i stå efter hun er blevet skilt. Hun bruger en masse kræfter på at opretholde en facade og lade som om alt er i den skønneste orden.

De to kvinders skæbne krydses og lige så stille lærer de hinanden at kende og der rykkes ved facader og forestillinger om, hvordan man bør leve sit liv. Og forestillingen om hvordan andre mener, man bør være.

Rundt på resten af øen er der også mennesker, der oplever en forandring, veje krydses, naturen og omgivelserne og noget information fra fortiden er med til at der blæser nye vinde over Hven.

Ulrica tager sit liv op til revision og det samme gør Bea og det sætter også tanker i gang hos mig som læser.

Det er en virkelig fin bog om at være et sted midt i livet og bruge det meste af tiden på at se tilbage på det der var engang – men også om at have modet til at se fremad og gå ad nye stier.

Bogen er skrevet af dygtige Caroline Säfstrand. Hun er forfatter til en lang række feelgoodbøger med lidt kant. Hun skriver ofte om familiehemmeligheder og relationer. Senest har vi anmeldt

Lad mig berette alt er første bog i den planlagte serie Hemmelighedernes ø.

Caroline Säfstrand, Lad mig berette alt, oversat af Rikke Toft Kleemann, Alpha, 382 sider, 2024