En bog med flere lag, der overrasker undervejs er altid godt. I Hvens hemmeligheder formår Caroline Säfstrand netop det.

Vi møder Ina, der arbejder som psykolog og lever et godt, lidt stille og temmelig forudsigeligt liv med sin mand Erik. De har ingen børn, men har fundet deres egen hyggelige hverdag og deres kærlighed til hinanden er stor.

En dag finder Ina ud af, at hun er uhelbredeligt syg. Hun kan ikke nænne at gøre Erik ked af det, så hun skjuler det for ham, så længe hun kan. Samtidig opstår der en nysgerrighed omkring hendes barndom. Der er ting hun ikke kan huske, men hun ved, at hun har haft sin barndom på øen Hven og hun beslutter sig for at udforske sin fortid.

Hun møder skønne mennesker på sin vej, der hjælper hende til at forstå sig selv og sin historie og alle svarene skriver hun ind i en kryds og tværs, som hun efterlader til Erik.

Et halvt år efter Inas død er Erik blevet klar til at finde ud af mere om Ina. Han tager til øen og starter på den efterladte kryds og tværs og i starten giver den anledning til flere spørgsmål end svar. Han er vred på Ina over, at hun har forladt ham, at hun har løjet for ham og samtidig savner han hende helt utroligt.

På øen møder han en gruppe mennesker, der er temmelig excentriske. De viser sig alle at have kendt Ina, eller at have en eller anden forbindelse til hende og langsomt kommer svarene til ham og den sandhed der afsløres handler ikke kun om Ina, men i høj grad også om ham og hans liv fremover.

Jeg holder meget af Carolina Säfstrands romaner fx Klubben for lykkelige slutninger, der også har flere lag i sig, som man som læser opdager hen ad vejen.

Hvens hemmeligheder handler om forskellige slags kærlighed og om at familie sagtens kan være dem man selv vælger. Det er en rigtig fin og hyggelig roman, der også giver plads til eftertanke.

Caroline Säfstrand, Hvens hemmeligheder, oversat af Rikke Toft Kleemann, Alpha Forlag, 363 sider, 2023