// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne Stern: Skygge og lys
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Anne Stern: Skygge og lys

Skrevet af den 8. april 2024 – 06:51Ingen kommentarer

Med ”Skygge og lys” indleder forfatteren Anne Stern en helt unik ny serie om den dedikerede og retfærdighedssøgende jordemoder Hulda, der i 20’ernes Berlin kæmper for de svage. Lad dig gribe og underholde, og du vil ikke blive skuffet.

Hulda er i det første bind i Sterns nye serie på jagt efter sandheden om den prostituerede Rita, der er blevet fisket op af Landwehr-kanalen. Hendes nysgerrighed sender hende både op i de finere lag, ind i den stigende utilfredse mellemklasse og helt ned i den værst tænkelige fattigdom. Men vil hun finde sandheden bag Ritas død?

Gennem Huldas nysgerrighed og oplevelser får vi som læsere et helt unikt indblik i livet i Tyskland efter 1. Verdenskrig, og før Adolf Hitler kom til. I en godt konstrueret kriminalhistorie får vi altså et tidsbillede, der historisk er et af de vigtigste at studere, og som jeg personligt aldrig vil kunne få nok af.

Der er øjeblikke i læsningen, at jeg får en svag fornemmelse af, at jeg læser en knaldroman – få øjeblikke. Og det er udelukkende, når jeg laver den mentale øvelse at forestille mig, at handlingen finder sted i nutiden og måske i en eksotisk by på den amerikanske vestkyst. Og selv da er det kun ganske lidt.

Det skyldes handlingen, de medvirkende og historien. Den ganske tydelige heltinde, de relativt stramt karikerede skidtkarle, og de stramt skildrede rammer ligger godt i sådan en kategori. Men rammen, perspektiverne og tiden – den rigtige tid – trækker mig med det samme tilbage til min fascination.

Når jeg har læst denne bog, kan jeg uden skam sige, at jeg glæder mig til den næste. Det er en god og godt fortalt historie og et særligt menneske i en helt særlig tid. What’s not to like?

Anne Stern: ”Skygge og lys”, Forlaget Alpha, 334 sider, oversat af Henrik Andersen, udkom februar, 2024

Læs også:
Meg Waite Clayton: Sidste tog til London

James Hawes: Den korte historie om Tyskland

Claus Lembourn: Langs murene

Der er lukket for kommentarer.