Overskrifter og titler kan være yderst vanskelige at finde frem til. Men mens de fleste enten oversælger budskab eller handling eller ikke er dækkende for historiens vinkel, så er det de færreste, der nærmest ikke helt ’er nok’. ”Mord på Pelham College” er for mig en sådan overskrift. For jo, der sker et mord for mange år siden, men det er handlingen i dag twistet sammen med dengang; det er interaktionen mellem hovedpersonerne; det er de underliggende trusler og den evige undren og spænding, der holder os i sædet helt til sidste side; det er det, der synes undersolgt med en simpel krimititel. Nu skal du høre hvorfor.

Handlingen er godt skruet sammen. Hannah kommer fra ganske beskedne kår, og da hun kommer ind på Oxford, er hendes værelseskammerat den stenrige overklassepige, April. Men April er ikke den ’dumme blondine’ – ja, undskyld stereotypen, men jeg følte, jeg kunne tillade mig den, når nu det forholder sig sådan, at hun netop ikke er sådan – som Hannah i første omgang kunne have frygtet. April er en skøn veninde, der har masser af energi og overskud, og som samtidig har hovedet skruet helt rigtigt på. Og … nå ja, så er hun er rigtig flot pige.

Hannah og April bliver rigtigt gode veninder, og gennem April bliver den væsentligt mere sky Hannah introduceret til et liv, hun aldrig har turdet drømme om. Ikke alene bliver hun indrullet i en herlig venskabskreds, der også tæller Will, Hugh, Ryan og Emily; hun stifter også bekendtskab med en verden af mærkevarer og fester, som hun ikke har nogen som helst erfaring med. Det er ’Dengang’-historien.

’Nu’-historien er ti år senere i Edinburgh, hvor Hannah er gift med Will, og de venter deres første barn. Men der ligger en skygge over deres tid på Oxford, for tiden vil for evigt være martret af mindet om Aprils brutale mord. Jo, de fik fanget gerningsmanden, og han kom i fængsel, men da han dør i fangeskab, dukker en journalist en dag op med en masse spørgsmål, der får den gravide Hannah til at undre sig over, om de mon også fik ram på den rette morder. For hvis nu det er sådan, at han ikke var gerningsmanden, hvem var det så? Og hvor tæt er han egentlig på den lille seks-personers-gruppe?

Jeg har det sådan med traditionelt lidt dovne kriminalromaner, at de ofte er meget klichéfyldte. Det er nok en del af den charme, jeg blot aldrig selv er faldet for, men som utrætteligt klæber sig til genren. Denne titel indikerer, at det er en sådan roman. Men det synes jeg overhovedet ikke, at det er. Og derfor ærgrer det mig lidt, at de ikke har arbejdet en lille smule mere med titlen.

Historien er skønt fortalt gennem hovedpersonen Hannah. Og ved at hun ’i dag’ er gravid og ældre, betyder det også, at Ruth Ware som forfatter ikke behøver at bevæge sig ud i beskrivelser af alt for mange vanvittige ungdomseskapader og et collegeliv i fuld fart. Jo, der ligger en masse sex, drugs and rock’n’roll lige på undersiden af handlingen, men der ligger det trygt og godt, og som læser kan du selv aktivere de indre billeder, du har lyst til. Et sikkert og professionelt forfattertrick.

Ruth Ware er tidligere engelsklærer, og først i 2015 valgte hun at blive fuldtidsforfatter. Hendes tre andre værker ”I en mørk, mørk skov”, ”Kvinden i kahyt nr. 10” og ”Mrs. Westaway er død” blev alle internationale bestsellers. Og er de skrevet som ”Mord på Pelham College”, så ved jeg godt, hvad jeg skal ud og have fingrene i, når jeg næste gang skal læse en god krimi. For hold da op en spænding, der er gennem hele bogen, og sikken en slutning. Glæd jer.

Ruth Ware: ”Mord på Pelham College”, Forlaget Gyldendal, 476 sider, på dansk ved Jette Røssell, udkom juni 2023.

Læs også:
Gilliam McAllister: Dem vi bliver

Catriona Ward: Sundial

Martta Kaukonen: Hvad ser du