Hvem er Danmarks måske næste statsminister egentlig, hvad driver hende og hvad mener hun egentlig? Det bliver man alt sammen en lille smule klogere på i portrætbogen ”Mette F.”, der handler om Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Bogen er skrevet af Berlingske-journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi. Hovedpersonen har medvirket aktivt ved at lade sig interviewe i mere end 15 timer. Det betyder, at ”Mette F.” i høj grad er Mette F.’s udlægninger og betragtninger om fortidens begivenheder samt aktuelle holdninger tilsat journalisternes analyser.

Der er altså ikke tale om et kritisk portræt med masser af anonyme kilder og snavs. Men heller ikke et jubelidiotisk hyldestskrift. Snarere en velbalanceret journalistisk gennemgang af den 38-årige politikers opstigen til formandsposten for Danmarks største parti krydret med hendes egen kommentarer til begivenhederne.

”Mette F.” er ligesom hovedpersonen selv gennemsyret af politik. Her er kun meget få detaljer om Mette Frederiksens privatliv. Lidt om hendes opvækst. Få sidebemærkninger om hendes mand, deres skilsmisse og hendes nye kæreste. Lidt mere om moderens død og valg af skole til datteren. Men kun fordi de to begivenheder spillede ind i hendes politiske liv.

Til gengæld er ”Mette F.” en form for politisk forventningsafstemning mellem landets måske kommende førstedame og vælgerne. For den røde tråd i fortællingen er nemlig hvordan hun på det ene punkt efter det andet er blevet klogere og mener noget andet i dag end hun gjorde for 10, 15 eller 20 år siden. Superinteressant, da hun ikke gør noget for at skjule det eller undskylde det. I stedet får hun i bogen meget ærligt forklaret hvorfor hun har skiftet standpunkt. Den røde socialdemokratiske tråd er der dog stadig. Måske i endnu mere rendyrket og realistisk grad end tidligere.

I bogen får hun samtidig distanceret sig kraftigt fra den Helle Thorning-Schmidt regering, som hun var et (ikke altid) loyalt medlem af gennem næsten fire år. Hun får klart fortalt baglandet og alle os andre, at hun er en helt anden end Helle T. – hvis vi skulle være i tvivl. Og hun kommer af med nogle af sine frustrationer over den daværende regeringstop og embedsapparatet i både Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet.

Desuden får vi blandt andet historien om hvorfor hun sagde nej til at blive formand allerede i 2005 og hvordan Frank Jensen og Svend Auken aldrig har sagt Mette Frederiksen særlig meget. Hendes politiske mentor nummer ét har i stedet været Mogens Lykketoft.

”Mette F.” er den vigtigste politiske biografi i flere år og det første samlede portræt af formanden for Socialdemokratiet og Danmarks måske næste statsminister. Derfor er den selvfølgelig et ”must read” for alle med interesse for dansk politik, der får masser af politiske vitaminer. Bedst illustreret ved appendix’et ”I øvrigt siger Mette Frederiksen…” bagerst i bogen. Syv sider med politiske betragtninger om dette og hint, som der ikke blev plads til i selve bogen. Et godt eksempel på at ”Mette F.” er et nøgleværk til at forstå hvad S-formanden mener og hvad det er for en person, der måske indtager hjørnekontoret i Statsministeriet inden så længe.

Bent Winther og Peter Burhøi: Mette F. Berlingske Media Forlag, 2016. 336 sider.