Sidst jeg var på mit lokale bibliotek fandt jeg en opsætning med forskellige historiske romaner og faldt her over den georgiske forfatter Otar Chiladzes roman Jernteatret. Den måde at finde bøger på at åbenbart snart fortid, hvis det står til den nye chef for Københavns Hovedbibliotek Pernille Schaltz.

Vi er i Georgien i byen Batum eller Batumi, der i 1878 overgår fra osmannisk herredømme til russisk, eller var flyttet fra den nordlige udkant af det Osmanniske Rige til den sydlige udkant af det Russiske Imperium, som det hedder i bogens første kapitel. Russerne anlagde en jernbane til Tiblisi og efterfølgende en olierørledning fra Baku, som gjorde byen til hovedhavn for den russiske olieproduktion. Det er perioden fra den russiske overtagelse i 1878 og frem til 1. verdenskrig som romanen handler om.

Romanens omdrejningspunkt er altså selve byen, som bliver personificieret i ægteparret Dimitri og Daria og et ankommende skuespillerpar fra Tiblisi og ikke mindst de to ægtepars børn Nato og Gela. Hvor ægteparret Dimitri og Daria er tilskuere til Georgiens kamp for selvstændighed, så deltager skuespillerparret mere aktivt. Det bliver særligt tydeligt for børnene, hvor Gela er oprøreren, der utallige gange bliver fængslet og flygter. Nato forelsker sig i Gela og får et barn med ham, men kan ikke klare livet uden sin elskede.

Romanen er ikke let tilgængelig og har et sprogbrug, næsten som der er strømmet en flod fra forfatterens tanker til pennen. Det bliver nogle steder for mig meget langtrukkent.

Otar Chiladze udgiver romanen i 1981, hvor Georgien igen var under russisk besættelse. Det giver romanen et klar politisk sigte og kan bruges som fortælling alle steder hvor lande eller områder er besat og hvor der slås hårdt ned på selvstændighedsbevægelser.

Otar Chiladze: Jernteatret. Oversat af Jan Hansen. Hernov, 1996.