// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anders Haahr Rasmussen: Det var ikke planen at købe kålroer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Anders Haahr Rasmussen: Det var ikke planen at købe kålroer

Skrevet af den 26. marts 2018 – 15:17Ingen kommentarer

I et køkken i Brooklyn går Amanda rundt og pakker mad ned i frysebokse, samler løgskaller, lægger linser i blød og er i det hele taget meget optaget af at have total kontrol over sine indkøb og sin madplan. Her er hun tryg, her går hun og reflekterer over sig selv og verden udenfor.

Hun er i trediverne, har forliste forhold bag sig, måske er en ny kæreste på vej ind i billedet. På den ene side vil hun gerne slå sig ned, finde ro, blive voksen og på den anden side kan hun ikke rigtig finde ud af hvad hun vil, hun er ikke sikker på at blive fastansat og er der penge tilbage på madbudgettet, bliver de brugt på øl og byture. Dagen derpå bliver tømmermændene plejet med en kop stempelkaffe af colombianske espressobønner og en lang løbetur.

Det er hyggeligt at følge Amanda i hendes lille lejlighed, få et indblik i hvad hun finder i bunden af grøntsagsskuffen og hvad menuen står på i dag.

I bogen er der en række opskrifter af mere eller mindre brugbar karakter og forlaget præsenterer bogen som en kogebogsroman, en skøn genre, som vi burde se meget mere af.

Jeg er ret begejstret for bogen, der på mange måder er simpel og enkel, men også giver et kærligt portræt af en ung kvinde, der famler lidt rundt, for at finde sig selv. Drevet af skiftevis lyst og behov og den totale kontrol. Den meget genkendelige følelse af at lede efter en identitet, styret af egne og andres forventninger og den evige søgen efter lykken – for den må da findes derude et sted.

Anders Haahr Rasmussen er journalist og forfatter. Han har senest skrevet bogen “En fortælling om at være træt“, der også er anmeldt her på bogblogger. Jeg må også anbefale podcastserien “Manden & præsten”. Han arbejder derudover som radiovært og tenniskommentator.

Anders Haahr Rasmussen, Det var ikke planen at købe kålroer, Forlaget Ekbâtana, 140 sider, 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.