// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Claus Behrens: Musicarma
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Claus Behrens: Musicarma

Skrevet af den 21. maj 2017 – 16:47Ingen kommentarer

Musicarma – Mindfulness med musik for børn er et unikt nyt børnebogskoncept, hvor der er god mulighed for at få roligere og mere afslappede børn i en travl hverdag.

Ideen er super god, og den er værd at prøve som baggrundsmusik og på de dage, hvor barnets energi er helt lav. Vi nyder ofte godt af lydbøger, hvis der er behov for afslapning, og vi voksne laver mad eller andet, og tv’et gerne må holde en pause. Der vil bogen være god, især hvis barnet er glad for musik.

Den børnevenlige bog er fyldt med skønne billeder – den slags, man forsvinder lidt i og bare smiler af. Bogen giver de voksne mulighed for at fantasere sammen med barnet om årstiderne, fokusere på sanser og sammen have en særlig stille stund. Mindfulness for børn slår forfatteren sig også på, og det giver god mening.

Musik på cd’en følger siderne, og vi voksne var vilde med den. Min datter var også glad for bogen, men hun mistede lidt interessen første gang – måske fordi hun gerne ville høre alt, hvad der stod på de mange sider med intro til de voksne.

En skøn bog med behagelig musik. Anbefalelsesværdig – især til de store børn i vuggestuen og de mindre børn i børnehaven.

Musicarma, Claus Behrens, BB Music, 32 sider, udgivelse 23. februar 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.