”At skrive handler altid om at gå tur med sine genfærd. Eller måske går genfærdene tur med den der skriver. Mod vores forældre eller noget der ligner dem. Mod vores søskende og elskere og venner eller noget der ligner dem. Mod det ukendte. Mod kanten af en klippe.”

Med Mit år i Paris med Gertrude Stein er Deborah Levy tilbage i storform. Romanen er denne hybrid mellem essays, biografi, fiktiv fortælling og dyk ned i verdenshistoriens epoker og litteraturhistorie, og jeg er fan.

Den unavngivne fortæller er rejst til Paris for at gå i fodsporene på Gertrude Stein, om hvem hun har sat sig for at skive et essay, det viser sig dog at være lettere sagt end gjort. Essayet er ikke så let at få nedfældet, det er noget lettere at gå i Gertrude Steins fodspor, og opleve på egen krop de kampe hun har kæmpet. I Paris møder fortælleren kunstneren Eva, som lever i et langdistanceægteskab, og som har mistet sin kat, og hun møder finanskvinden Fanny, som har svært ved at sige nej til kærligheden og derfor lever i og med tre forskellige kærlighedsforhold. Dette trekløver spiser sammen, går lange ture, leder efter katten Bob, og læser og diskuterer til ud på de små nattetimer.

På mange måder lever de tre til sammen det liv, som Gertrude Stein levede. Vi følger de tre kvinder samtidigt med, at Levy på fornemste vis portrætterer avantgardekunstneren Gertrude Stein, som frygtløst kastede sig ud i livet, som gjorde op med datidens konventioner, og hvor det bliver tydeligt, at hvis man ønsker at leve sit liv til fulde, ja så giver det også nogle slag med på vejen, især når klasseskel, sex, begær og intellekt har noget at sige.

”Af en eller anden grund følte jeg trang til at forsvare Gertrude Stein. Hvert århundrede har brug for en kunstner til at demontere den sammenhæng som vi er blevet oplært i, og skabe plads til at noget nyt kan ske.”

Romanen er indholdsmættet, legende og skarp, og den viser, hvor langt vi er kommet og ikke er kommet i forhold til, at vi gerne vil opfatte os selv som moderne mennesker. Men har vi, når det kommer til stykket, egentlig lyst og mod til at se på livet med åbent sind, også når der gås imod strømmen og de usynlige konventioner om, hvad et godt og indholdsrigt liv er? Hvor moderne er vi?!

Deborah Levy, Mit år i Paris med Gertrude Stein, oversat af Juliane Wammen, Vinter Forlag, 2026, 208 sider.