Mand og børn er sendt afsted på weekendophold, mens Anna tilbringer to døgn alene hjemme med sine mange tanker om livet, og hvad det har bragt med sig af både godt og ondt.

Vi træder ind i hendes tanker, som hun i løbet af de to døgn nedskriver i sin notesbog. Vi får indblik i, hvordan Stella er blevet dræbt, og vi lærer, hvordan handlinger og tavshed kan bidrage til død og ødelæggelse af et menneske.

Igennem disse to døgns notater, som godt kan føles lidt klaustrofobiske at læse, da de springer rundt i tanker og tid, hvor det fyger med selvransagelse, smerte og kærlighed, får vi et indblik i, hvordan det har været at leve i en på mange måder dysfunktionel familie bestående af far, mor og to børn, som tager den 19-årige Stella ind som ’plejebarn’. En pige som ikke har haft de bedste betingelser for at kunne udfolde sig i livet: ”Så Stella kom altså til os, endnu en gang skubbet til side af sin mor, og heller ikke ventet med glæde af os.” En fugleunge som på mange måder er blevet smidt ud af reden.

Vi bliver vidner til en familie i forfald, hvor hustruen udmærket kender til mandens utroskab, og hvor forholdet til børnene ikke er ukompliceret, og hvor indflytningen af den unge forhutlede pige, vender op og ned på tingene, da hun under opholdet forvandles fra den grimme ælling til en smuk svane.

Den lille roman er spændende og god læsning, men den satte desværre ikke så dybe spor hos mig. Liv Helm har skrevet forord til bogen, og det er fine og gode overvejelser, hun kommer med, desværre afslører hun i min optik alt for meget af bogens handling, så hvis du har mod på at læse Vi dræber Stella, så læs forordet efter egen endt læsning.

Vi dræber Stella udkommer her for første gang på dansk, og den er en del af Gyldendals Lunar serie, som er udgivelser af lidt mørkere og dystre litteraturhistoriske klassikere. Vi dræber Stella er femte bog i serien.

Marlen Haushofer, Vi dræber Stella, oversat af Andrea Fehlauer, Gyldendal, 2025, 90 sider,