Lasse Dyrholm Jensen debuterer med digtsamlingen Supersoaker, som er en barsk, stærk og vigtig bog. Digtene fungerer nærmest som en dokumentar i digtform om den proces og de følelser, der følger med, når kroppen ikke matcher ens køn, og kirurgien bliver vejen til at kunne finde mere ro i sig selv.

Digtene er direkte, deskriptive og tilgængelige, hvilket gør, at de kan læses af alle, også dem der normalt ikke læser lyrik. De er i højere grad prosa i brudstykker, end de er lyriske værker. Jensen skildrer både det lavpraktiske forløb og de sociale og følelsesmæssige konfrontationer, hvor kommentarer fra læger, familie og bekendte ofte føjer ensomhed og tvivl til et i forvejen krævende indgreb. Samtidig ligger der en underliggende humor og et subtilt opråb, der gør bogen spiselig trods det barske emne.

Jeg sad tilbage med en stor indsigt i transitionens udfordringer, men savnede, at digtene satte flere ord på, hvad det helt konkret betyder for Jensen at få en pik. Her føles samlingen mere som et indblik i selve processen end i, hvordan det er at være trans. Alligevel gør netop det dokumentariske og usentimentale blik bogen vigtig, fordi den åbner for et emne, der ellers kan være svært at spørge ind til.

Supersoaker er en debut, der tør være direkte uden at være afskrækkende, og som giver et sjældent indblik i en livserfaring, mange vil have svært ved at forestille sig. En bog, jeg synes, mange bør læse, og som også kunne fungere som undervisningsmateriale.

Lasse Dyrholm Jensen, Supersoaker, Gyldendal, 109 sider, August 2025