Hvad er det, som gør 17. juni 1986 til noget helt specielt? Hvad skete der, og hvilken betydning får det hændte for Vidar?

17. juni er en spøjs og interessant roman fra Alex Schulmans hånd, som endnu engang kredser om forholdet mellem forældre og børn, og dertil hvilken indflydelse hændelser i barndommen kan have på gjort og / eller ugjort gerning i voksenlivet. Samtidigt er den en roman, som leger med tiden, leger med det paranormale, for kan man ringe til sig selv? Kan man snakke med sit yngre jeg?

Vidar er blevet suspenderet fra sin lærergerning, da han kom i håndgemæng med en elev, så han skal have timerne til at gå derhjemme, imens efterforskningen er i gang. Han finder i sit kælderrum en kasse med alle sin afdøde fars ting, som han bare har efterladt i kælderen, – nok med den tanke, at hvis kassen er ude af syne, så er faderen det nok også, men nu tager Vidar kassen med op i lejligheden. I sin undersøgelse af kassen finder han nummeret til familiens gamle sommerhus – 26217.

Lidt som en sjov spontan indskydelse taster han nummeret og ringer, og det forunderlige sker, han ringer til sig selv den 17. juni 1986. Telefonopkaldet bliver besvaret af Vidars far, og samtidigt med det åbner sig en kæmpe faldlem, som tager Vidar direkte tilbage til fortiden. Samtidig med at vi følger nutidssporet med suspendering, afhøringer og klodsede forsøg på at tale med forurettede, begynder Vidar sin egen undersøgelse af, hvad der skete der i sommerhuset den 17. juni 1986, for noget er sket, som har betydning for de anklager, som nu er rettet mod ham.

Det er et sjovt og interessant projekt, forfatteren har kastet sig ud i, og som læser er det spændende at få lagt brikkerne til det liv, som udspillede sig i sommerhuset den sommerdag, hvor VM i fodbold har været på sit højeste. Den dag hvor alt ikke bare er, som det plejer, men hvor der sker noget specielt, som voksen Vidar egentlig har glemt, men ved at tale med sit unge jeg bliver han bevidst om, at noget er på færde, som har betydning for, hvem han er blevet.

17. juni er en god roman, som indbyder til gode samtaler om tid, det paranormale, hvad vi er gjort af, og hvilken betydning forældres gøren og laden har på børn. Nok ikke den bedste roman fra Schulmans hånd, men helt klart læseværdig!

Alex Schulman, 17.juni, oversat af Charlotte A.E.Glahn, Gutkind, 2025, 286 sider.