Titlen på denne samling rammer præcist kernen i de tekster, den rummer: undertrykkelse og ensomhed. Her får vi et udvalg af den mexicanske forfatter Rosario Castellanos’ vigtigste fortællinger og digte – en forfatter, der regnes blandt de mest markante litterære stemmer i Mexicos 20. århundrede.

Samlingen blev udgivet den 25. maj, netop på den dag, hvor Castellanos ville være fyldt 100 år. Hun selv blev kun knap halvtreds, men efterlod sig et forfatterskab, der på en gang føles historisk og stadig uhyggeligt aktuelt.

Fortællingerne skildrer både kvinders undertrykkelse og mayaernes kamp mod marginalisering og diskrimination. Det er barske emner, men Castellanos’ sprog gør dem tilgængelige. Hun skriver med en friskhed, ironi og humor, der løfter teksterne, så de ikke tynger, men tværtimod inviterer læseren ind i en verden af uretfærdighed, modstand og menneskelig styrke. Den finurlige humor underminerer aldrig alvoren – den giver blot plads til refleksion og gør læsningen dragende.

Hvor historierne bærer denne dobbelthed af bidende kritik og sprogfyldt lethed, er digtene mere alvorlige i tonen. De har et autofiktivt præg, hvor Castellanos’ egne erfaringer med kvindeundertrykkelse træder frem. Her mærker man en større tyngde, en næsten fysisk smerte, men også en kraft, der gør digtene stærke og uafrystelige.

Samlingen viser tydeligt, hvorfor Rosario Castellanos fortsat læses og fremhæves. Hun var ikke bare vidne til undertrykkelse – hun levede med den, skrev den frem og gjorde den universel. Og selvom teksterne tager afsæt i en bestemt tid og et bestemt sted, føles deres temaer højaktuelle i dag.

Rosario Castellanos, Jeg har tiet mere end jeg har talt oversat a Kirsten A. Nielsen og Malene Thorborg, Forlag Folke, 266 sider, maj 2025