Justice for Marie! Undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat et udvalg, der skal opdatere litteraturkanonen for dansk i gymnasiet. Et af formålene er, at der skal være flere kvinder (den nuværende har kun én – Karen Blixen), og Marie Bregendahl (1867-1925) er en af de forfattere, der nævnes som mulige tilføjelser.

Og lad mig sige det med det samme: hvis Marie Bregendahl ikke er med i den nye litteraturkanon, så går jeg op og lægger mig!

Det siger jeg ikke fordi jeg har et indgående kendskab til Marie Bregendals forfatterskab. Det har jeg nemlig ikke. Jeg har bare brugt min påskeferie på at læse Sødalsfolkene, og hvor er det dog en mageløs bog. Den alene fortjener en plads på alle danske litteraturlister, og jeg skulle blive 48 år før jeg stiftede bekendtskab med Marie Bregendahl er en selvpåført skandale.

Sødalsfolkene er knap 900 siders fortællinger om et bondesamfund i den sidste halvdel af 1800-tallet. Her er de alle sammen: de rige bønder, de fattige indsiddere. Provsten og kromanden, de unge piger med hjerterne fulde af drømme om fremtidige ægtemænd og de desillusionerede ældre, der tager hver høst og hver hjertesorg som den kommer. Kærlighedseventyr, svigt, håb, sygdom og de ubærlige tragedier, der udgør menneskelivet.

Det er fortællinger om levet liv, om et bondesamfund der nu kun eksisterer på papiret på godt og ondt, og det er en bog med direkte adgang til menneskesjælens drømme, håb og nederlag. Det er en dejlig, tyk bog, men som læser behøver man ikke fortvivle, hvis det virker som lige lovlig mange sider: Sødalsfolkene er oprindeligt skrevet som en række selvstændige fortællinger om samme sogn i Jylland, og hvis 900 sider er lidt i overkanten kan man sagtens læse den i mindre bidder. (Hvis man da nænner at lægge den fra sig)

Men læs den nu, for pokker, for det er en frygtelig synd, at Marie Bregendahls forfatterskab er gledet ud i glemslen, mens andre af hendes samtidige mandlige kolleger (ingen nævnt, ingen glemt) stadig er på manges bør-læse-lister.

Marie Bregendahl hører med sine temaer og sit stilsikre sprog til på en hvilken som helst kanonliste, og Gyldendal skal have en dybtfølt tak for at genudgive Sødalsfolkene, så kommende generationer (også gymnasieelever!) kan stifte bekendtskab med Hanne fra Højen, provsten, Møllegaardssønnerne, Else fra Bækken og alle de andre.

Marie Bregendahl: Sødalsfolkene. 894 sider, Gyldendal. Udkom 21. marts 2025