“En natsværmer kæmpede med og mod lyset i lampen ved hoveddøren. Den kunne ikke nå lyset og ej heller flyve væk fra det”.

Citatet fra bogen ovenfor er det fineste billede på romanens hovedperson Ida, og de temaer, den belyser.

Ida har mistet sin mand Asbjørn efter mange års ægteskab. Og hvem er Ida, når hun ikke længere er Asbjørns kone?

Vi følger Ida i tiden efter Asbjørns død, og i kapitlerne skifter perspektivet, så vi ser situationen fra flere vinkler. Idas, deres fælles søns, mennesker fra lokalmiljøets. Hvem var Asbjørn? Og hvem var menneskene omkring ham, når de var i hans selskab?

Ida kæmper med at slippe væk fra alt dét, hun har været hele livet. Den magtfulde bådebyggers kone, som alle i det lille samfund kender og mener noget om. Kan hun befries fra det liv, som har været en løgn? Og hvem skal tage hul på at tale om det?

For hele livet har hun haft en stiltiende aftale med naboveninden. De ved det begge, men taler ikke om det, selvom naboen kan genkende lydene, hver gang det sker.

En stiltiende aftale med Asbjørn om, at når sønnen kom hjem på besøg, så var der skjulte miner til slet spil, for hvordan fortæller man sit barn om den arv, han ikke kender, men som han alligevel bærer rundt på?

Men så dør Asbjørn.

“Der var ikke længere nogen, der trak billetter til deres skuespil og deres tåkrummende opvisning”.

Så hvem er Ida nu?

Skyggen af et liv er en virkelig god debut. Stille og ydmyg, men stærk og rørende. Velskrevet i al dens underspillethed. Sansemættet i både naturbeskrivelser og følelsesliv.

En stor anbefaling herfra.

Anne-Sofie Storm: Skyggen af et liv, Falco, april 2025, 212 sider.