Eliza Touchet er langt ud over sin første ungdom i 1870ernes England. Hun holder hus for sin fætter, den kendte og tidligere ret succesfulde forfatter William Ainsworth. Han er på andet ægteskab med en ung, uuddannet kvinde og han lever et liv mere i fortiden end i håb om en bedre fremtid.

For Eliza er der ikke så mange muligheder. Hendes mand forlod hende og er nu for længst død. Hun har kun en ganske lille pension, og som så mange andre kvinder i den tid ser det ud som om hun hensygner lidt som skyggetante for fætterens børn.

Men Elizas liv er meget mere end det. Det er også en kvinde med kønsdrift og følelser, en kvinde med litterære interesser og ikke mindst en kvinde, der engagerer sig. Som ung brændte hun for frigivelsen af slaverne i de engelske kolonier, lang tid før det var comme il faut.

Nu følger hun aktivt med i Tichborne-skandalen, hvor retten skal afgøre om en mand virkelig er arving til en stor formue eller en gemen bedrager. Det er en sag, der handler om rige og fattige, om uretfærdighed, svindel og familiebånd – men også en sag, der trækker spor tilbage til fortidens slaveri på Jamaica og som for måske første gang bringer sorte englændere ind som ligeværdige vidner i en engelsk retssal.

Zadie Smith er en virkelig fremragende forfatter, og hun kan skrive så man hænger ved. Historien om såvel Elizas liv, hendes berømte fætters og ikke mindst trådene til de engelske kolonier er absolut læsværdig og relevant. Desværre synes jeg ikke helt at romanens forskellige delelementer hænger helt sammen, og Bedrageren breder sig over lidt for meget. Dermed er den ikke en helstøbt roman, på trods af gode takter undervejs.

Zadie Smith: Bedrageren. 515 sider, Politikens forlag. Oversat af Zakiya Ajmi, udkom 2023