// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lizzie O’Hagan: Had ved første blik
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Lizzie O’Hagan: Had ved første blik

Skrevet af den 21. april 2025 – 04:27Ingen kommentarer

Kate synes det kører – godt job, god lejlighed.

Men pludselig er hun uden bolig og jobbet hænger muligvis også i en ret tynd tråd. Der skal omlægges og hun står til at skulle arbejde tæt sammen med en fyr, som hun har haft et meget akavet øjeblik med for en del år siden. Harry Anderson – meget kreativ type, utrolig attraktiv type.

Men Kate har ikke tænkt sig at give op. Hun hænger på og kæmper og bruger alle sine evner på at strukturere, planlægge imens Harry improviserer og charmerer sig til lette løsninger.

De har en opgave der skal løses, så der er ikke andet for end at klø på, men deres forhold bølger lidt frem og tilbage, for er der mon mere end bare kollegiale følelser? Og kan de komme videre efter deres første møde, som bestemt ikke var en succes?

Tilsæt en mængde misforståelser, nogle drinks og lange samtaler med roommates og venner og så har du en stor del af handlingen.

Jeg synes desværre, at bogen er meget forudsigelig. Den tiltænkte humor virker lidt anstrengt og det ping-pong spil der skulle være imellem Kate og Harry bliver aldrig rigtig charmerende, men højst lidt irriterende.

Jeg er derfor ikke rigtig vild med denne bog og læste den kun færdig i håb om en overraskende drejning inden slutningen. En sådan udeblev desværre.

Lizzi O’Hagan har skrevet flere bøger, dette er den anden der er udkommet på dansk. Hun arbejder på et forlag i London og bruger al sin tid på at udgive eller skrive bøger.

Lizzie O’Hagan, Had ved første blik, Palatium Books, 345 sider, 2025

Der er lukket for kommentarer.