Du er, hvad du spiser, siger man. Men du er i endnu højere grad, hvad du serverer. Og hvad du har på, mens du serverer det. Og hvad der spiller på playlisten, mens du serverer det. Og hvad du serverer det på. Natürlich. Det ved vi alle.

Kvinde i start-fyrrerne inviterer fire venner til middag i sin lejlighed. Intet er overladt til tilfældighederne, og den største anstrengelse består i at få det til at se sådan ud.

Romanen foregår henover en aften, hvor de fire venner spiser middag. Der drikkes, spises og konverseres, men mest af alt udføres et teaterstykke, hvor rammen er væsentligere end substansen. Alt er iscenesættelse. Både fra værtinden og hendes gæster.

Teresa Präauer leverer med denne prisvindende roman eminent og subtilt spiddende skarpe observationer over selv de mindste detaljer, der kendetegner generation Y ved at beskrive alle de små identitetsmarkører, der skal fortælle omverdenen og læserne, hvem de er – selvom de nok ikke engang selv er klar over det.

Bogen skifter mellem værtinden som jeg-fortæller, og en tredjepersonsfortæller, der som en flue på væggen, lægger et ekstra lag over sceneriet og som hjælper læseren længere ind i sindet på hovedpersonen:

”Stearinen smeltede og dryppede ned på det nye, danske spisebord. Værtinden øvede sig i afslappethed overfor stearindråberne, hun lod dem tørre og fjernede dem ikke. Når alt kom til alt, skulle et spisebord vidne om livet”.

Eller:

”Ægtemandens fodaftryk glimtede fugtigt på det lyse stengulv. Det måtte være begyndt at regne. Værtinden øvede sig i at slappe af. Når alt kom til alt, skulle et gulv vidne om kommen og gåen”.

På et tidspunkt beskrives også, henover en hel side, et saltkar af bøffelhorn fra Kenya, der står på bordet, da “det skal repræsentere verden”. Og ”hvis der skulle komme et kritisk spørgsmål fra gæsterne, ville hun sagtens kunne besvare det”.

Roman vandt den prestigefyldte Bremer Literaturpreis i hjemlandet og juryen sagde blandt andet følgende: ”Romanen forener på enestående vis humor, analyse og eksistentiel uro”.

Jeg kunne ikke have beskrevet den bedre selv. En stor anbefaling herfra.

Teresa Präauer: Til middag i det forkerte århundrede, Klara W., oversat af Ann-Claire Olsen, oktober 2024, 208 sider.