Tolstoj er en af verdenslitteraturens allerstørste forfattere. Alle har hørt om ham, men alt for få har rent faktisk læst ham. Det skyldes måske især at Tolstoj mest er kendt for episke storværker som Krig og fred og Anna Karenina, som alene ved deres længde får nysgerrige læsere til at tøve.

Det er der ingen grund til, men hvis man gerne vil snuse til Tolstoj uden at skulle bruge hele sommerferien på én bog, så er der også kortere og mindre kendte værker i Tolstojs bagkatalog. Et af dem er Herre og tjener, som Gyldendal har sendt på gaden i en ny oversættelse af Marie Tetzlaff.

Herren er købmanden Brekhunov, der beder tjeneren Nikita om at spænde hesten hvidmule for slæden. Det er juletid og det trækker op til snestorm. Alligevel vil Brekhunov afsted, for han skal købe et stykke skov af en godsejer i nærheden, og han er bange for at gå glip af den meget fordelagtige handel, hvis han ikke får lukket den hurtigt.

Så ud i sneen farer de to, den drevne købmand der kender prisen på alt og værdien af intet, og tjeneren der må være taknemmelig for overhovedet at have et arbejde, fordi han tidligere i flere omgange har sat alt over styr på druk og spil – også sit ægteskab.

Købmanden har kun ét i hovedet, og det bliver naturligvis fatalt. Mens parret og den stakkels hest farer vild i snestormen, får de rig lejlighed til at tage deres liv og livsførelse op til overvejelse. Hvad er vigtigst? Har de levet så ret, som de burde?

Herre og tjener er destilleret Tolstoj. En sprogligt skarp fortælling om to forskellige mænd og deres moral. Nye læsere kan begynde her, hvor de sammen med veletablerede Tolstojlæsere kan glædes over denne lille perle.

Lev Tolstoj: Herre og tjener. 94 sider, Gyldendal. Oversat af Marie Tetzlaff, udkom 30. maj 2024