Året er 1874. Egeskov slot summer af liv. Der er fyret op i pejsene, gryderne snurrer, forventningerne til dagens arrangement er til at tage og føle på.

Den unge Oda er netop ankommet til slottet. Temmelig forfrossen, i sko der klemmer. Hun har fået job som stuepige på dette fine sted.

Der brug for al den hjælp man kan få, for den unge Baron skal forloves og det skal fejres. Baronens lillesøster er også spændt og lidt småforelsket – desværre ikke i et helt passende parti.

I stalden knokler staldkarlen Stig. Han forsøger at komme igennem hver eneste dag, velvidende at hans slidte og syge familie har brug for hver en krone han kan skrabe sammen. Men ind imellem hårdt arbejde og tørre tæsk, kaster han lange blikke efter den søde malkepige.

Forlovelsesfesten på slottet slutter brat og ulykkeligt inden den rigtig kommer i gang og der er lagt op til drama i ”Ulykkens år”.

Dette er første bind i en stort anlagt romanserie om livet på Egeskov Slot i slutningen af 1800-tallet og jeg klapper i hænderne over den nyhed.

Jeg slugte ”Ulykkens år” på en weekend – med lidt indlagte kaffepauser, men ikke meget andet. Jeg elsker stemningen, persongalleriet og den historiske vinkel. Så velskrevet i et filmisk sprog, der forkæler læseren.

Det er et spændende samarbejde mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl og romanen er løst inspireret af virkelige hændelser, men tilsat en god portion fiktion.

Her finder man historisk drama som i Downton Abbey og familieforviklinger som i den norske serie om Familien Winther af Katrine Wessel, som jeg også er svært begejstret for.

Jeg håber, den næste bog i serien snart er på vej.

Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, Ulykkens år, Politikens Forlag, 448 sider, 2024