De brølende tyvere var et vildt og festligt årti, der fik en brat afslutning. I bakspejlet glemmer vi nogen gange, hvor voldsomt det egentlig gik for sig, og hvor store de kulturelle forandringer egentlig var før mørket igen sænkede sig over aftenlandet.

De unge intellektuelle eksperimenterede med alkohol og stoffer, kvinderne smed korsetterne, blev korthårede og begge køn eksperimenterede med deres seksualitet, kønsidentitet, med litteratur, maleri, musik og meget, meget andet, indtil modreaktionen ramte – økonomisk i form af børskrakket og politisk og kulturelt i form af nazismen. Men det stoppede ikke fra den ene dag til den anden. Op igennem 30’erne fortsatte eksperimenterne, om end på lavere blus og, for især tyske intellektuelle, i eksil.

Florian Illies har tidligere skrevet 1913 Århundredes sommer om den sidste sommer inden 1. verdenskrig brød ud og en verden forsvandt. I Kærlighed i hadets tid skriver han om perioden 1929 – 1939, årtiet før 2. verdenskrigs ubegribelige helvede. Det er små nedslag i kendte politikere, forfattere, malere, videnskabsmænd og skuespilleres liv, der er med til at tegne en periode hvor fremtidstroen og frisættelsen gik i stå og blev tvunget tilbage indtil krigen knuste både det nye og det gamle.

Det er en hæsblæsende bog, om kunstneres forsøg på at slå igennem, om stor skaberkraft og utallige seksuelle eskapader. Om en tid, hvor der ikke var nogen ende på Paris, men også om hvordan denne energiudladning sled sjæle op. Depressioner og sindssygdomme, knuste hjerter og børn der kun angler efter deres forældres anerkendelse. Hemingway, Sartre, familien Mann og Marlene Dietricht vandrer hen over siderne sammen med Dali, Bertold Brecht og Anaïs Nin. De horer og danser, de er homoseksuelle og utro, de bruger penge de ikke har – og de skaber nogle af de største kunstværker, verden har set.

Det er også historien om hvordan nettet strammes om de frie tanker og den eksperimenterende livsstil. Mens champagnepropperne sprang til bogreceptioner og ved den franske riviera for de udvalgte, sultede andre på gaderne i Berlin. Og da tilbageslaget kom, blev det ikke bare et farvel til kaviar og absint, men også til den seksuelle frigørelse og retten til at tænke frit. Eksilet kom snigende, nogen så det i tide og slap væk, andre troede stadig på den tyske kulturnation.

Det er absolut fremragende og medrivende beskrevet i Illies bog. Det er en tour de force gennem det gamle Europa før krigen, drømmende og kritisk over for den selvoptagede hensynsløshed, der også var en del af tiden, men altid med et stænk af sorg over det, der lå forude.

Kærlighed i hadets tid er en bog helt uden sammenligning. Det er dog også en bog, der kræver en del baggrundsviden af sin læser – en bog for bogelskere og litterater, der har baggrundsviden på plads og kender deres litteraturhistorie og verdenshistorie.

Florian Illies: Kærlighed i hadets tid. 432 sider, Gutkind. Oversat af Jørgen Herman Monrad, udkom 16. maj 2023