Sommerens nyhedsoverskrifter har bestemt ikke fået os til at tænke mindre på de klimaforandringer, som allerede udspiller sig for øjnene af os. Det gør ikke desto mere sociologen Nicolaj Schultzes bog, Landsyge, endnu mere relevant. Schultz har tidligere skrevet bogen Notat om den nye økologiske klasse sammen med den verdenskendte sociolog Brune Latour, og mine forventninger var derfor høje til denne lille, men alvorlige bog. Desværre oplever jeg den mere som klimadystopisk tankemylder end tankevækkende.

I Landsyge bliver ængstelige tanker om klimaet forstærket af endnu en ulidelig hedebølge i Paris, og resulterer i søvnløse nætter for den unge mandlige protagonist. Han får muligheden for at tage med en ven til en lille græsk ø, men spøgelserne flytter med, og tankerne om klimaudfordringerne fortsætter, hvilket er denne essay-lignende udgivelses omdrejningspunkt.

Der er flere teoretiske interessante tanker og refleksioner om at ville afkobles fra sin eksistens materielle konsekvenser og de CO2 spor vi hele tiden efterlader. Også refleksionerne om generationskløftens forskellige syn på klimaforandringerne, fik mig til at se tingene i et andet lys. Men litterært er den gentagende og bliver ved med at køre i det samme til tider deprimerende spor. Der er nogle steder, hvor hans refleksioner får mig til at stoppe op, men meget af det er overraskende en smule banalt. Det til trods for det relative høje lixtal og abstraktionsniveau, som måske også medfører, at den appellerer til en snæver målgruppe. Jeg savner at blive inspireret eller udfordret på min egen tankegang.

Schultz skriver i bogen, at der er behov for engagement fremfor tilbagetrækning, men bogen er selv et eksempel på tilbagetrækning. Den peger hverken på løsninger eller giver en lyst til at involvere sig mere, og jeg blev efterladt med en følelse af afmagt, men samtidig også vrede, fordi jeg synes, det er svært at kapere virkelighedens udfordringer, når der ikke også peges på et håb.

Jeg fik lyst til at stille spørgsmålene: ”Hvad skal jeg bruge dine tanker til? Hvad vil du have, at jeg tager med mig?”. Er man bedre til at være i de ængstelige tanker, og se fremtiden direkte i øjnene, så tror jeg man byder Landsyge mere velkommen.

Nicolaj Schultz: Landsyge, Gyldendal, 122 sider, udgivet juni 2023