En kvindelig teaterinstruktør, der endelig får lov at sætte et stykke op på National Theater i London. En nigeriansk født kvinde, der har kæmpet for at give sin datter en uddannelse. En lesbisk kvinde, der bliver fanget i et sygt forhold. Det er bare tre af de mange kvindeliv, der får stemme i Pige, kvinde, andet.

Kvinderne bor alle i England, og de er alle sorte. De er veluddannede, uuddannede, immigranter, engelskfødte, skolelærere, landmænd, kunstnere, homoseksuelle, trans, heteroseksuelle, unge og ældre. De er den mangfoldighed, som kvindelivet er – stærke og svage, men først og sidst kvinder. Sorte kvinder.

Det er moderne fortællinger fortalt med humor og indlevelse, men også med indignation og kant. Det er en bog, som ikke ligner nogen anden jeg har læst. Og det er absolut positivt ment – det er en stor oplevelse at læse Evaristo. Der er 443 virkelige gode sider, og det er ikke én for meget!

I et utrolig smukt sprog med sin helt egen konnotation fortæller Bernardine Evaristo deres historier, om kærlighed og vrede, om livet som det nu engang er. Om at slide sig selv op som skolelærer i en ghettoskole. Om at være barn af en rengøringsdame, og kæmpe sig frem i bankverdenen til penge og prestige. Om at drive en gård og om ikke engang at kunne leje et hotelværelse i 1950’erne, fordi de hvide er bange for ens hudfarve smitter af….

Pige, kvinde, andet er ikke en bog om race. Men det er en roman om sorte kvinders liv og dermed er det også en bog om race. For nogle af dem er deres hudfarve næsten (dog kun næsten…) betydningsløs. Andre oplever racismen og diskriminationen som et kvælende overgreb på deres eksistens. Det er heller ikke en bog om køn, men det er en roman om kvinders liv, og dermed også en roman om køn – om at se sit køn som en styrke eller opleve, at det bliver brugt imod én.

Pige, kvinde, andet er en utrolig stærk og smuk roman, som jeg anbefaler på det kraftigste.

Bernardine Evaristo: Pige, kvinde, andet. 443 sider, Gads forlag. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, udkom 4. juni 2021