Vårnat byder på et nervepirrende, men også lidt langsomt kammerspil, for læseren, der gerne vil udfordres. Vi har en afgrænset scene, en afgrænset tidsperiode og et begrænset og fast persongalleri. Romanen er nem at læse, men ikke helt så nem at forstå. Her skal tænkes over teksten og romanen er så fin i familie med andre af forfatterens udgivelser.

Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Vi møder drengen Hallstein på 14 år og hans storesøster Sissel. De bor med deres forældre i et hus på landet, men er alene hjemme uden forældrene denne nat. Begge børn har glædet sig til tid uden forældrene. Men pludselig banker det på døren, da en bil er forulykket og en kvinde i bilen skal føde. Kvinden og hendes familie, hjælpes ind i Sissel og Hallsteins hjem og intet bliver som de to havde ventet.

Tidligt i Vårnat forestiller drengen Hallstein sig, at han møder en hugorm og det læser jeg som et forvarsel om, at noget vil komme eller noget må ske.

Den fremmede familie er mærkelig. Og familiens medlemmer siger sære ting til hinanden, som hverken læser eller det unge søskendepar helt forstår. Man fornemmer konflikter mellem familiemedlemmerne, men det er ikke til at greje, hvad det konkret handler om. Optændt af postyret bliver Hallstein rodet ind i konflikterne og uden helt at nå at tænke eller mærke efter, er han det ene øjeblik allieret med den ene for det næste øjeblik at være allieret med den anden.

Romanen Vårnat byder på et på samme tid stille og larmende drama. Allerede inden handlingen rigtig tager fat, ligger der er foruroligende stemning over siderne, helt som vi kender det fra forfatterens romaner Is-slottet og Fuglene. Man kan som læser blive utålmodig på grænsende til urolig over den summende stemning af at noget større og ukendt og bekymrende er i vente. Som læser tænker man, at NU må der gerne ske noget, kom med katastrofen, kom med braget, kom med forløsningen og prik hul på stemningen. Og det er netop denne venten på noget, som forfatteren er så ufattelig dygtig til at fremskrive.

Tarjei Versaas (1897-1970) var den største norske forfatter i det tyvende århundrede sammen med Knut Hamsun. Han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1964 for Is-slottet. Jeg har med stor stor fornøjelse læst Is-slottet og skrevet om det her på bloggen. Forfatteren har også skrevet romanen Fuglene, som han også har høstet stor ros for.

Af andre gode kammerspil kan jeg især anbefale Sort is af Helene Uri og På vej hjem af Sverre Henmo.

Tarjei Vesaas, Vårnat, Batzer & Co., November 2020, Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer, 263 sider.