Har I nogensinde læst en roman, hvor I egentlig er godt fanget hele tiden, og måske endda vil beskrive bogen som en page-turner, men I har meget svært ved at forklare hvorfor. Jeg har personligt prøvet det et par gange nu, og det er lidt skræmmende, når jeg nu anser mig selv for at være ganske habil til at analysere og til at formulere mig gennem en tekst. Nu er det så sket igen.

”Mit liv som tennisroman” handler om en forfatter, der har skriveblokering og en tennisspiller, der har problemer med sit spil. De mødes og beslutter sig for at hjælpe hinanden ud af deres respektive kriser. Men naturligvis når deres samtaler også ud ad andre af livets veje.

Det er egentlig et relativt tosset udgangspunkt for en bog men nok til at være interessant. Og når fortællingen så er delt i to spor – et om forfatteren og hans skriveblokering og et andet om tennissen, så må jeg indrømme, at det inde i mit hoved bare lyder meget firkantet og svært at få til at hænge sammen. Men det er det bare overhovedet ikke.

For det første er bogen blændende skrevet. Sproget er levende, og der ligger et smalt men ganske virkningsfuldt spor at humor og støtter historien gennem hele fortællingen. Og vi begynder for alvor at føle noget for disse to mennesker.

Tempoet i bogen er også herligt vekslende. Et rigtig godt virkemiddel til det hurtigere tempo, er dialogen, der kommer som i et manuskript – uden beskrivelser af personerne eller måden tingene bliver sagt på. Det er stærkt. Og hjælper også de mere humoristiske sekvenser på vej.

Jeg tror, jeg mest af alt blev ’solgt’, da jeg begyndte at tvivle på handlingen. Også det kan lyde lidt forkert. Men der kommer reelt tidspunkter, hvor du er i tvivl om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Og i denne bog er det faktisk en herlig oplevelse.

Forfatteren Andreas Merkel er selv tidligere tennisspiller og er i dag cand.mag i filosofi i litteraturvidenskab. Jeg siger ikke nødvendigvis, at denne bog derfor lå lige til højrebenet, meeeen … alligevel.

Jeg blev rigtig godt underholdt og sidder tilbage med et ganske fint budskab om, at vi må ofre lidt, hvis vi vil have succes i vores respektive fag. Det er et dejligt budskab i en verden, hvor mange føler, de har ret til at modtage og modtage – bare fordi de er her. Hvis du selv investerer lidt mere, så er der mere at hente, og det gælder i den grad også på den mentale side af mønten. Alt i alt blev det, der startede som en læsning med rynkede bryn til en let forvirring men med et behageligt smil og en god fornemmelse i maven. Jeg vil anbefale jer samme oplevelse. Den er herlig.

Andreas Merkel: ”Mit liv som tennisroman”, Forlaget Silkefyret, 355 sider, udkom august 2020.